Sveriges Radio: Filmoptagelser fra otte timers dykning er lagt ud på den estiske havarikommissions hjemmeside.

Den svenske havarikommissionen har offentliggjort alle videooptagelser fra sommerens dykkerekspeditioner ved vraget af 'Estonia', oplyser Sveriges Radio søndag.

Optagelserne er blevet offentliggjort på den estiske havarikommissions hjemmeside. Der er tale om syv forskellige filmoptagelser fra i alt otte timers dykning.

Sveriges Radio har tidligere meldt ud, at de nye videooptagelser tydeligere end hidtil viser huller i skroget på Estonia.

Dykkerekspeditionerne fandt sted i juli i sommer.

Sådan så det ud under dykket.
Sådan så det ud under dykket. Foto: TUUKRITÖÖDE OÜ
Vis mere

Baggrunden for at gennemføre nye undersøgelser af vraget 27 år efter forliset var, at der i en tv-dokumentar i fem afsnit fremkom nye oplysninger om huller 'Estonia's styrbordsside.

Det var den prisbelønnede svenske dokumentar 'Estonia – fundet som ændrer alt', som havde premiere i efteråret 2020. Dokumentaren skabte nye spekulationer om årsagen til færgekatastrofen.

'Estonia' forliste, da den var på vej fra Tallinn i Estland til Stockholm 28. september 1994. Den har siden ligget på Østersøens bund. Af de i alt 989 mennesker om bord overlevede kun 137.

Sådan så det ud under dykket.
Sådan så det ud under dykket. Foto: TUUKRITÖÖDE OÜ
Vis mere

To svenskere blev i februar frifundet for at have brudt gravfreden ved 'Estonia'. De to var ved retten i Göteborg tiltalt for at have brudt gravfreden i forbindelse med optagelser til en tv-dokumentar foretaget i september 2019.

De nægtede sig efterfølgende skyldige i anklagerne mod dem, da de sejlede ud fra Tyskland i en tysk båd.

Tyskland har ikke underskrevet loven om gravfred ved 'Estonia'.

/ritzau/TT