To russiske jetfly har på 'usikker' og 'uprofessionel' vis opsnappet et US Air Force B-52-bombefly fredag over Sortehavet og i internationalt farvand.
De to russiske fly fløj så tæt på, at det forårsagede turbulens i det amerikanske bombefly.
Det skriver CNN på baggrund af en erklæring fra US Air Force i Europa og Air Forces Africa Public Affairs.
I videoen øverst i artiklen kan du se, hvor tæt de russiske fly flyver på det amerikanske bombefly.
De russiske piloter fløj forbi bombeflyet flere gange inden for 30 meter, og det forårsagede altså turbulens i bombeflyet.
Dette begrænsede flyets evne til at manøvrere, ifølge erklæringen.
»Sådanne handlinger øger potentialet for kollisioner i luften, er unødvendige og er uforenelige med god luftfærdighed og internationale flyregler,« sagde general Jeff Harrigian, fra US Air Forces i Europa og Air Forces Africa, i erklæringen.
»Mens de russiske fly opererede i internationalt luftrum, bragte de sikkerheden ved flyvningen af de involverede fly i fare. Vi forventer, at de opererer inden for internationale standarder, der er der til at sikre sikkerhed og forhindre ulykker,« sagde han yderligere.
Der er ingen meldinger om, hvorfor de russiske fly følte sig nødsaget til at flyve så tæt på.

