Ud fra Cubas kyst udspillede sig natten til torsdag et spektakulært drama.
Fire personer, der befandt sig på en amerikansk motorbåd, blev skudt og dræbt af den cubanske kystvagt. Men den vilde aktion er fortsat omgærdet af mystik.
Indtil videre er det småt med detaljer om de i alt ti mænd, som befandt sig på båden, og omstændighederne bag skududvekslingen.
Ikke mindst det helt centrale angående, hvad de ti mænd planlagde?
Det afføder det dødelige sammenstød adskillelige spørgsmål om, hvad der egentlig skete, og om dette bliver startskuddet til yderligere spændinger mellem USA og Cuba.
Fra de cubanske myndigheder lyder det, at alle ti personer var amerikanskboende cubanere, som var sejlet omtrent 150 kilometer fra delstaten Florida mod Cubas nordlige kyst.
Ifølge myndighederne med intentionen om »infiltration med terrorformål«.
Men den Florida-registrerede båd nåede aldrig i land. I stedet kom de ti mænd ombord i ildkamp med den cubanske kystvagt.
Angiveligt var besætningen iført camouflagetøj og skudsikre veste, mens de ombord havde flere rifler, håndvåben og molotovcocktails.
Våben, som de ifølge Cubas indenrigsministerium brugte til at åbne ild mod kystvagten i en konfrontation, som kostede fire gerningsmænd livet, og sårede de seks andre.
Men der hersker stadig usikkerhed om mændenes identitet, og hvad deres nøjagtige tilknytning til USA er.
På et pressemøde sagde USAs udenrigsminister, Marco Rubio, torsdag, at personerne i hvert fald ikke var sendt på vegne af Trump-regeringen, men at »det er meget usædvanligt, at der er skududvekslinger i åbent farvand på den måde«.
Desuden måtte man forstå, at USA ikke har meget tiltro til de oplysninger, som Cubas myndigheder giver om sagen, og at amerikanerne derfor agter at udføre en selvstændig undersøgelse, sagde udenrigsministeren.
Vi ved stadig ikke, hvem der egentlig ejer gerningsmændenes båd, mens det cubanske regimes oplysninger ikke er uafhængigt bekræftet.
Særligt er dette interessant i lyset af USAs øgede tryk på landet i den caribiske region.
Tidligere på året beordrede USAs præsident, Donald Trump, en stor troppeopbygning i Det Caribiske Hav, som ledte til den senere tilfangetagelse af Cubas nære allierede Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.
Yderligere advarede Trump og Marco Rubio – som har cubansk ophav – om, at Cuba kunne blive de næste til at mærke USAs militære magt.
Ikke mindst har den amerikanske flådes fortsat sin blokade af leverancer med olie til Cuba, hvilket har bragt landets økonomi i knæ.
Det blodige sammenstød har også fået Cubas anden allierede – Rusland – til at anklage USA for at stå bag det, som talsperson for Ruslands udenrigsministerium, Maria Zakharova, kalder en 'aggressiv provokation af USA'.
Derfor er der indikationer på, at båddramaet kan blive et skridt i en optrappende konflikt mellem USA og Cuba.
Du kan følge med i den seneste udvikling på den storpolitiske scene i B.T.s geopolitiske liveblog HER.