Over store dele af Europa skabte det nærmest panik, da den amerikanske præsident, Donald Trump, offentligt meldte ud, at han vil have Grønland.

Den amerikanske præsidents helt åbenlyse ønske om at overtage en allierets territorium samt en række andre trusler mod Europa har sat en række tanker i gang på kontinentet. Ikke mindst om en slags værn mod Trump.

Det fortæller en række danske medlemmer af Europa-Parlamentet ved en pressebriefing på Christiansborg.

På B.T.s spørgsmål om, hvordan de forskellige politikere i parlamentet ser på Europas forhold til USA under Donald Trump, står det hurtigt klart, at noget har ændret sig radikalt.

»Forholdet til USA er noget anspændt,« lyder det fra Konservatives Niels Flemming Hansen.

Efter Donald Trump flere gange har angrebet Europa, ved blandt andet et true med at overtage Grønland, indføre aggressiv told og kalde kontinentet for en civilisation i forfald, tænker man nu aktivt i, hvordan man kan sikre sig mod den amerikanske præsident.

Niels Flemming Hansen fra Konservative.
Niels Flemming Hansen fra Konservative. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Eller som Radikale Venstres Sigrid Friis siger:

»Vi skal sørge for, at vores aftaler med USA er Trump-proof, så de ikke falder og står med, om han pludselig skifter mening, som han ofte gør.«

I forbindelse med uoverensstemmelser har Trump flere gange truet med yderligere told og en ophævelse af den handelsaftale, som blev indgået med EU sidste sommer.

Men netop den handelsaftale kan også bruges den anden vej, mener SFs Kira Marie Peter-Hansen.

SFs Kira Marie Peter-Hansen.
SFs Kira Marie Peter-Hansen. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Kommer der yderligere trusler mod landes territorium, så har EU muligheden for at suspendere handelsaftalen med USA. Det er et vigtigt greb,« siger hun.

Men det er ikke kun på handel, hvor Europa skal være på vagt over for de skiftende luner hos den amerikanske præsident.

Trumps vrede og skuffelse over Europa har fået mange til at så tvivl om, hvorvidt den amerikanske præsident vil ære musketereden i Nato om at komme andre lande til undsætning, skulle der komme et angreb på et af forsvarsalliancens medlemmer.

Og derfor er det blevet højaktuelt, at Europa skal kunne forsvare sig selv.

Radikale Venstres Sigrid Friis.
Radikale Venstres Sigrid Friis. Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det var der bred enighed om blandt de fremmødte danske EU-parlamentarikere ved pressebriefingen.

»Det her med Grønland viser os, at det vil være en god idé med en øget forsvarsdimension i EU, når vi har et Natoland, som går imod alliancens egen territoriale integritet. Vi skal kunne tage vare på vores egen sikkerhed. Vi skal ikke gå rundt og frygte, hvem der bliver den næste præsident i USA,« siger Sigrid Friis.

Venstres Morten Løkkegaard stemmer i:

»Vi skal genopbygge Europas forsvar – rearm Europe – for med Trump som præsident, så ved man aldrig, hvad der bliver det næste,« siger han.

Morten Løkkegaard fra Venstre.
Morten Løkkegaard fra Venstre. Søren Bidstrup

Også Enhedslistens Per Clausen er med på den idé.

»USA er ikke en pålidelig leverandør af våben. De bruger dem selv på nyttesløse krige, så det er en høj prioritet for os alle sammen, at vi kan forsvare os selv.«

Men ikke nok med, at vi i Europa skal kunne forsvare os selv. Vi skal også til at gøre os mere uafhængige af USA.

Det mener blandt andet Socialdemokraternes Christel Schaldemose:

Enhedslistens Per Clausen.
Enhedslistens Per Clausen. Camilla Rønde/Ritzau Scanpix

»Det er vigtigt, at vi husker at styrke Nato. Men på grund af situationen med USA, så skal vi også snakke om, hvordan vi kan gøre os uafhængige af USA – ikke mindst digitalt med cloudservices, ai osv.«

Per Clausen tager det skridtet videre:

»Som jeg ser det, så er der behov for, at vi er uafhængige af USA på alle punkter. Det er et kernespørgsmål lige nu.«