Omkring 20 personer såret i mystisk hændelse
Flere personer er såret i et japansk center, hvor en person har sprøjtet med et mystisk stof.

Flere personer er såret i et japansk center, hvor en person har sprøjtet med et mystisk stof.

Omkring 20 personer er blevet såret i et indkøbscenter i Tokyo, efter en mand har sprøjtet med en eller anden form for ukendt stof mandag.
Manden sprøjtede med stoffet nær en hæveautomat og området blev spærret af og folk blev bragt væk på bårer.
Det skriver The Guardian.
Indgangen til indkøbscenteret, der ligger i den turistede og eksklusive shoppingdistrikt i Ginza, blev spærret efter hændelsen, hvor brandbiler holdt langs gaden.
Dog fortsatte kunder med at komme og gå fra bygningen via indgangspartier andre steder.
Ifølge mediet så en reporter på stedet flere personer blive bragt i sikkerhed af embedsmænd iført sikkerhedsdragter, som bragte folk til undersøgelser.

Til tv-stationen NHK kunne en 70-årig kvinde berette, at hendes hals begyndte at svie og gøre ondt, da hun nærmede sig hæveautomaten.
Ifølge tv-kanalen er de tilskadekomne kommet 'lettere' til skade.
Politiet undersøger nu årsagen til den mystiske væske, der er blevet sprøjtet.