Oliefragt eksploderer: ‘Aldrig været så dyrt’
Den enorme ekstraregning kan ende hos forbrugerne, lyder advarslen fra eksperter.

Den enorme ekstraregning kan ende hos forbrugerne, lyder advarslen fra eksperter.

Oliepriserne er i forvejen skyhøje. Og nu presser endnu en voldsom regning sig på.
Prisen på at fragte olie har nemlig nået et historisk niveau. Det har ganske enkelt aldrig været dyrere.
De skriver Bloomberg.
»Det har aldrig været så dyrt at fragte olie rundt i verden,« understreger Saad Rahim, cheføkonom i handelsgiganten Trafigura Group til Bloomberg.
Årsagen er en akut mangel på supertankere har sendt fragtraterne på himmelflugt.
På ruten fra Den Persiske Golf til Kina tjener de største supertankere nu mere end 1,2 millioner dollar om dagen.
Og fra Houston til Asien koster fragten omkring 26 dollar ekstra per tønde. For en fuld last svarer det til omkring 52 millioner dollar – knap en halv milliard kroner.
Den enorme ekstraregning kan ende helt ude hos forbrugerne.
»Fragt har aldrig udgjort en stor del af omkostningerne ved leverancer af olie, men spiller nu en stor rolle. Det får følgevirkninger helt ud til forbrugerne,« siger markedsanalytiker Xavier Tang til Bloomberg.
En af forklaringerne er krigen i Iran, som har tvunget tankskibe ud på længere ruter og gjort manglen på skibe endnu større.
Samtidig er olieprisen igen steget over 100 dollar per tønde.