Et øjenvidne så en dansk kvinde »miste sine tre børn« under bombeangrebene på Sri Lanka.

Det fortæller 41-årige Kieran Arasaratnam til BBC News.

»Hun sagde 'pray for me, pray for me' (bed for mig, bed for mig, red.),« siger han til mediet, mens han på Facebook har skrevet om sin oplevelse.

Her skriver han:

'Dansk familie med tre børn. Forældrene overlevede. Tre børn omkom tilsyneladende. Jeg har selv tre børn og ved præcis, hvad de føler lige nu.'

Manden fortæller videre, at han boede på det samme hotel, som den danske kvinde og var søndag morgen på vej til morgenmad, da han klokken 08:36 blev forstyrret af en sms-besked.

»Så jeg gik tilbage for at hente mit betalingskort, trække gardinerne fra og fjerne 'forstyr ikke'-skiltet, da jeg hørte den første eksplosion.«

Da den første eksplosion lød, troede Kieran Arasaratnam, det var tordenvejr. Men da han kiggede ud opdagede han, at det ikke tordnede.

'Få minutter senere lød der endnu et brag, og det tordnede stadig ikke.'

Kort efter lød gik brandalarmen, og Kieran Arasaratnam begyndte at løbe ned ad trapperne fra sit værelse på 18. sal.

'Da jeg nåede ned til tredje etage, opdagede jeg, hvor slemt det var. Der var blod overalt og børn blev året væk. Total panik,' skriver Kieran Arasaratnam på Facebook. Søndagens terrorangreb har kostet mindst 290 mennesker livet - heraf tre danskere og mandre andre udlændingen. Omkring 500 meldes såret.

Genoplev søndagens LIVE-BLOG herunder: