Det ligner noget fra fremtiden.

Men det er nutidigt, og det er lige blevet taget i brug på slagmarken i Ukraine.

Det drejer sig om et nyt laservåben.

Ifølge oberst Vadim Sukharevskyj, der er chef for Ukraines droneforsvar, har man nu taget våbnet i brug.

Sådan ser det nye laserudstyr ud i den engelske udgave DragonFire. 
Sådan ser det nye laserudstyr ud i den engelske udgave DragonFire.  Det engelske forsvarsministerium.

»Denne laser er ægte og operationel. I dag kan vi allerede skyde fly, som flyver i over to kilometers højde, ned med den,« siger han ifølge Reuters.

Ukraine er det femte land i verden, der anskaffer sig denne teknologi.

I april sagde den britiske forsvarsminister, Grant Shapps, at Ukraine snart ville kunne gøre brug af lasersystemet DragonFire.

Briterne planlægger selv at tage det i brug i 2027.

Det er blevet testet med stor succes.

Sukharevskyj siger, at den ukrainske udgave af våbnet bærer navnet Tryzub, der betyder trefork.