Oasis-guitarist og medstifter Paul ‘Bonehead’ Arthurs må trække sig fra bandets comeback-turné efter at have fået konstateret prostatakræft.

Nyheden kom direkte fra Arthurs selv på sin egen Instagram profil, hvor han delte den triste besked om, at han tidligere på året fik konstateret prostatakræft

I opslaget skriver ‘Bonehead’, at han tager »rigtig godt« imod behandlingen, men at han nu går ind i en »planlagt pause« for at fortsætte sin næste behandlingsfase. Derfor må han springe koncerterne i Seoul, Tokyo, Melbourne og Sydney over.

»Jeg er virkelig ked af at gå glip af disse koncerter, men jeg har det godt og vil være tilbage klar til at tage afsted i tide til Sydamerika,« skriver den 60-årige guitarist.

Oasis blev dannet i 1991 af brødrene Liam og Noel Gallagher samt Paul Arthurs. Bandet blev verdenskendt i 1990’erne med hits som Wonderwall og Don’t Look Back in Anger. Paul Arthurs var en fast del af bandet fra 1991 til 1999. Efter opløsningen i 2009 er Oasis nu tilbage med en genforeningsturné i 2024-2025.