En spritny undersøgelse blandt 26-årige briter viser, at 1 ud af 8 af dem er jomfruer.

Det overraskende høje tal har givet tv-stationen Channel 4 en idé: De vil samle en gruppe jomfruer på en ø og filme dem i et reality-program.

Det skriver Joe.co.uk.

Selve forløbet virker faktisk ret respektfuldt og sobert.

I løbet af seks afsnit vil et hold sexologer lære deltagerne om intimitet og hjælpe dem med de usikkerheder, som måtte forhindre dem i at opsøge intimitet og sex med andre mennesker.

Det fremgår ikke, om målet er at deltagerne skal miste deres mødom i forbindelse med programmet, som skal sendes i seks afsnit.

Det kommer til at foregå på en endnu uspecificeret ferieø i Middelhavet, og man kan tilmelde sig frem til 25. februar.

Eneste krav er, at man er fyldt 21 år.