Donald Trumps absurde renovering af Det Hvide Hus er ikke færdig med at trække overskrifter.
Og det seneste stunt har skabt fornyet forargelse.
Efter nedrivningen af østfløjen blev færdiggjort torsdag, har Det Hvide Hus opdateret sin hjemmeside med en ny sektion. Den viser en tidslinje over vigtige begivenheder i bygningens historie, som går tilbage til 1789.
Trump-administrationen har ifølge Dagbladet tilføjet politiske referencer, der ikke er relateret til østfløjens historie, og som tilsyneladende håner tidligere demokratiske præsidenter som Barack Obama, Bill Clinton og Joe Biden.
Derudover bliver det insinueret at det var Joe Bidens søn, Hunter, som indtog det kokain, som blevet fundet i Det Hvide Hus i 2023, mens Biden var præsident.
Et andet opslag hævder at Obama i 2012 var vært for en gruppe, der 'fremmer islamistisk ekstremisme og har bånd til Hamas'.
Billedet til opslaget viser Barack Obama iført en hvid turban og kåbe, der er taget under et besøg i Kenya i 2006, skriver mediet Axios.
Det demokratiske kongresmedlem, Ro Khanna, er en af dem, som reagerer kraftigt på Trump-administrationens stunt.
'Den officielle tidslinje for Det Hvide Hus er en national skændsel. De fornærmer tidligere præsidenter og det amerikanske folk, der stemte på dem. Så meget for patriotisme,' skrev han i et opslag på X.
Stuntet har skabt store overskrifter.
'Det Hvide Hus opdaterer sin hjemmeside for at forsvare nedrivningen af østfløjen med en liste over præsidentielle 'skandaler',' skriver The Hill .
'Det Hvide Hus håner Demokraterne efter skænderi i balsalen - tilføjer kokain-, Clinton- og Obama-skandaler til tidslinjen,' rapporterer Fox News.
Ifølge Donald Trump er der brugt tre milliarder på renoveringen, der blandt andet skal implementere en kæmpestor balsal.

