Flotte ser de ud, de perfekt lakerede negle.

Men et nyt forskningsprojekt fra University of California San Diego viser nu, ifølge Stern, at det kan være forbundet med en forhøjet risiko for kræft at få dem så flotte.

Synderen er de UV-stråler som mange klinikker bruger til at tørre neglelakken.

Det nye studie viser, at risikoen for at få hudkræft ved denne metode er større, end man hidtil har antaget.

Strålerne kan gå under huden og i cellerne, hvor de kan anrette kortvarige eller langvarige skader.

Hidtil har man ikke haft den store fokus på den slags apparater fortæller Ludmil Alexandrov, der er professor i bioteknik ved universitetet i Californien. Det er ham, der har stået i spidsen for studiet:

»Apparaterne bliver markedsført som værende sikre, som nogle man ikke skal være bekymret for at bruge,« siger bioteknikeren, hvis studie nu har vist noget helt andet.

»Vores resultater tyder på, at de UV-stråler, der udgår fra tørreapparaterne kan øge risikoen for at få kræft. Det er på samme niveauer som ved solarier,« siger han.

Forsøget viser, at ved hver eneste neglebehandling bliver 20 til 30 procent af cellerne påvirket. Og det er den gentagne påvirkning, der kan give kræft.

Hvis man vil sikre sig, at strålerne ikke gør en syg, anbefaler studiet, at man bruger en solcreme med høj faktor og fingerløse handsker, når neglene skal gøres flotte.