De fleste er enige om, at den mørkeste plet i verdenshistorien fandt sted i begyndelsen af 1940'erne, da Hitlers nazitog hærgede Europa.

Særligt er det holocaust og de seks millioner dræbte jøder, der fremhæves, når man taler om krigen.

Men selv om jødeudryddelsen er et selvskrevet led af historieundervisningen i folkeskolen herhjemme, er det ikke i alle lande, at holocaust fylder så meget.

I hvert fald viser et studie fra USA, at de unge amerikanske generationer ved skræmmende lidt om jødernes skæbne under Anden Verdenskrig.

Auschwitz-fangerne sov side og side i proppede barakker. Der var koldt, og der blev kæmpet om tæpperne, fortæller Arlette Andersen. Her et billede taget i forbindelse med befrielsen i januar 1945.
Auschwitz-fangerne sov side og side i proppede barakker. Der var koldt, og der blev kæmpet om tæpperne, fortæller Arlette Andersen. Her et billede taget i forbindelse med befrielsen i januar 1945. Foto: Unknown
Vis mere

Eksempelvis viser undersøgelsen, at 63 procent af de adspurgte amerikanere mellem 18 og 39 år ikke ved, at seks millioner jøder blev myrdet under holocaust.

Det skriver The Guardian.

Men det skal blive endnu værre.

48 procent af de flere tusinde deltagere i undersøgelsen svarer, at de ikke kan nævne én eneste af tyskernes koncentrationslejre.

'Arbeit macht frei' står der ved indgangen til Auschwitz. Men der var ingen frihed i lejren, fortæller Arlette Andersen.
'Arbeit macht frei' står der ved indgangen til Auschwitz. Men der var ingen frihed i lejren, fortæller Arlette Andersen. Foto: PAWEL SAWICKI / www.auschwitz.or
Vis mere

12 procent mener, at de aldrig nogensinde har hørt om holocaust.

Dertil kommer, at mere end én ud af ti amerikanere i undersøgelsen svarer, at de tror, jøderne selv var skyld i holocaust.

Svarene skaber forargelse hos Gideon Taylor, der står i spidsen for organisationen Conference on Jewish Material Claims Against Germany, og som har bestilt undersøgelsen.

»Resultaterne er både chokerende og sørgelige, og de understreger, hvorfor der er behov for, at vi handler, mens der stadigvæk findes holocaust-overlevende, som kan fortælle deres historier,« siger han til The Guardian.

I undersøgelsen har man spurgt 1.000 amerikanere på nationalt plan, mens man også har interviewet 200 amerikanere i hver eneste stat.