Nyt russisk missil kan være farligt: 'Det er en meget farlig tingest'
Det nye missil bruges angiveligt til at ramme Ukraine på pengepungen.

Det nye missil bruges angiveligt til at ramme Ukraine på pengepungen.

Rusland har de seneste måneder haft succes med at angribe Ukraines havne med nyt militært isenkram.
Landet har taget et nyt missil i brug, der rammer Odessas havne midt i høstsæsonen.
Der er tale om Banderol-missilet, der kan ende med at gøre ondt på Ukraine.
Det skriver det amerikanske medie Bloomberg ligesom Berlingske også har omtalt missilet.
Banderol-missilet har angiveligt været på spil i 80 procent af de seneste russiske angreb mod havnene omkring Odessa, hvor 90 procent af Ukraines korn og oliefrø passerer gennem.
Sådan lød det forleden fra Vladyslav Vlasjuk, som er Volodymyr Zelenskyjs sanktionskommissær, og advarede mod det nye isenkram.

»Det er en meget farlig tingest,« siger Vladyslav Vlasjuk ifølge det amerikanske medie.
Havnene er en enormt indtægtskilde for Ukraine, men det nye våben vækker opsigt i sig selv.
For sanktionskommissæren hævder, at missilet besidder egenskaber, der har gjort det svært for ukrainere at forsvare sig mod.
Banderol-missilet flyver for hurtigt til, at Ukraines nye forsvarsdroner kan opsnappe det – og er så billigt, at det koster ukrainerne dyrt at nedskyde dem med deres interceptor-missiler.
Hvis det ikke gjorde dem farlige nok, flyver Banderol-missilet angiveligt så lavt at ukrainske radiosystemer ikke opsnapper dem.
Yderligere har Ukraines præsident, Volodymyr Zeleskuj for det seneste efterspurgt flere interceptor-missiler.
Lørdag skrev præsidenten på Telegram, at man under et russisk angreb kun kunne nedskyde ét missil på grund af manglen på forsvarsmissilet.