»Denne beslutning kan beskrives med to ord: Aggressiv lovløshed.«

Et nyt lovforslag er blevet vedtaget i det russiske parlament – og siden har det fået hårde ord med på vejen.

For lovforslaget giver tilsyneladende den russiske præsident, Vladimir Putin, mulighed for at invadere fremmede lande.

Det skriver medierne Politico og Kyiv Independent.

Ifølge lovforslaget – som underhuset i det russiske parlament, Statsdumaen, godkendte onsdag – vil Rusland lovligt kunne sende tropper til udlandet for at beskytte russiske borgere, der anholdes, efterforskes, stilles for retten eller på anden måde mishandles af fremmede stater, internationale domstole og organisationer, som Rusland ikke er medlem af, lyder det.

Hos det statskontrollerede russiske nyhedsbureau Tass beskrives det, at regeringsforslaget giver Putin udvidede beføjelser i forhold til indsættelse af de væbnede styrker.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her give en tale i Moskva den 9. maj.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her give en tale i Moskva den 9. maj. Foto: Vyacheslav Prokofyev/AFP/Ritzau Scanpix

Dermed kan den russiske præsident – ifølge det russiske medie – pålægge de russiske væbnede styrker at beskytte borgere mod retsforfølgelse ved udenlandske og internationale domstole, der opererer uden for Ruslands jurisdiktion.

Hos Tass nævnes det ikke, at lovforslaget skal give Putin mulighed for at beordre en invasion af fremmede lande – men det bemærker Politico.

»Vestlig retfærdighed er blevet til en undertrykkende maskine til at slå ned på beslutninger, der er uenige med dem, som pålægges af europæiske embedsmænd. Under disse omstændigheder er det vigtigt at gøre alt for at beskytte vores borgere i udlandet,« lyder det ifølge mediet fra Vjatsjeslav Volodin, der er formand for Ruslands Statsduma.

Vladimir Putin har nu 14 dage til at underskrive lovforslaget.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her give en tale i Moskva den 9. maj.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, ses her give en tale i Moskva den 9. maj. Foto: Maxim Shipenkov/AFP/Ritzau Scanpix

Når det er sket, træder det ifølge Tass i kraft ti dage efter dets officielle offentliggørelse.

Da Rusland indledte sin invasion af nabolandet Ukraine tilbage i 2022, begrundede Kreml det blandt andet med behovet for at beskytte russisktalende ukrainere, som man betragter som landsmænd.

I Ukraine ser man ifølge Politico det nye lovforslag som endnu et tegn på normalisering af russisk ekspansionisme:

»Denne beslutning kan beskrives med to ord: Aggressiv lovløshed,« vurderer det ukrainske udenrigsministeriums talsmand, Heorhij Tykhyj, til Politico.

»Ved at give sig selv den ubegrænsede ret til at bruge russiske besættelsesstyrker uden for landet under påskud af angiveligt at beskytte russiske borgere, indrømmer Putin reelt, at aggression er blevet normen i russisk statspolitik,« tilføjer han.

Formanden for Forsvarsudvalget i Statsdumaen, Andrej Kartapolov, hævder dog ifølge Kyiv Independent, at det foreslåede lovforslag vil »modvirke den voldsomme russofobi, der fortsat hersker i udlandet«.

Tirsdag kom den fungerende danske statsminister, Mette Frederiksen (S), med en opsigtsvækkende melding under Democracy Summit, der blev afholdt i København, hvor hun under en samtale med den tidligere statsminister og tidligere Nato-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, advarede om, at Rusland kan angribe et andet land:

»Der er gode nyheder fra fronten, men jeg køber ikke, at det er et meget svækket Rusland. Jeg tror, de forbereder sig på at angribe et andet land,« sagde hun.

Det kan du læse mere om i artiklen HER.