Afghanistan er blevet ramt af endnu et kraftigt jordskælv.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Ifølge nyhedsbureauet måler det nye skælv 6,3 på richterskalaen, hvilket er omtrent det samme som det, der ramte landet for en uge siden.
Her mistede 3.000 mennesker livet, og hele landsbyer blev jævnet med jorden.
Det nye skælv har ramt i den vestlige del af landet tæt på byen Herat, der er Afghanistans tredjestørste by, hvor der bor over en halv million mennesker.
Der endnu ikke meldt noget ud om dødsfald ved det nye skælv.
Ved det tidligere skælv, der altså kostede 3.000 mennesker livet, vurderede FN, at 90 procent af de døde, var børn og kvinder.
Det Europæiske Seismologiske Center for Middelhavet (EMSC) oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at det nye skælv ramte i en dybe af 10 kilometer under jordens overflade.
Afghanistan rammes ofte af jordskælv, især i Hindu Kush-bjergkæden, da landet ligger nær krydset mellem den eurasiske og den indiske tektoniske plade.
B.T. følger sagen.
