Et potentielt eksplosivt dokument har set dagens lys blandt de seneste Epstein-filer.

Dokumentet, der omhandler finansmandens selvmord i fængslet, truer med at så tvivl om den officielle forklaring på Epsteins død.

Går man på søgetur i den efterhånden store mængde offentliggjorte Epstein-filer, så er der dusinvis, der har finansmandens død som emne.

Blandt dem er der flere udgaver af den officielle pressemeddelelse om dødsfaldet, som blev udsendt af statsadvokaten fra Southern District of New York på tidspunktet.

Langt de fleste af de udgaver har datostemplet 'Saturday, August 10, 2019' – 'Lørdag, 10. august, 2019'.

Det er den officielle dato, hvor Jeffrey Epstein blev fundet livløs i sin celle tidligt om morgenen. Kort efter blev han erklæret død som konsekvens af selvmord.

Men ét helt konkret dokument har nu fået rygterne til at gå amok.

Det er en nærmest identisk pressemeddelelse fra statsadvokaten, som B.T. har søgt frem i Epstein-filerne, der beskriver Epsteins død.

Forskellen er lille, men markant. For datoen i den udgave af pressemeddelelsen er i stedet 'Friday, August 9, 2019' – 'Fredag, 9. august, 2019'.

Altså dagen inden, Jeffrey Epstein blev fundet død i sin celle.

Her er pressemeddelelsen om Jeffrey Epsteins død med et tidsstempel dagen inden, han begik selvmord i fængslet.
Her er pressemeddelelsen om Jeffrey Epsteins død med et tidsstempel dagen inden, han begik selvmord i fængslet. DOJ

Som man kan se på de to dokumenter herunder, så er den indledende tekst stort set ens.

Det eneste, der for alvor er ændret i de første linjer er, at der i pressemeddelelsen for den officielle dødsdag, 10. august, også er beskrevet, at dødsårsagen ser ud til at være 'selvmord'. 

Og så datoen.

Det er en potentiel kæmpe bombe.

Se hvordan de to pressemeddelelse ligner og adskiller sig herover. Træk pilen fra siden til side og sammenlign.

Netop Jeffrey Epsteins død har længe været omgærdet af stor mystik.

Den berygtede finansmand sad nemlig fængslet under anklager for en lang række grufulde sager om blandt andet handel med mindreårige til seksuelt brug.

Og det var planen, at Epstein skulle vidne i retten i en sag, hvor en række ekstremt magtfulde personer kunne blive involveret.

Vi har eksempelvis lært med de seneste måneders udgivelser af Epstein-filerne, at den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton er at finde adskillige gange i filerne.

Jeffrey Epstein med sin veninde Ghislaine Maxwell. Nyligt offentliggjorte dokumenter synes at så tvivl om, hvornår Epstein døde.
Jeffrey Epstein med sin veninde Ghislaine Maxwell. Nyligt offentliggjorte dokumenter synes at så tvivl om, hvornår Epstein døde. Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Det sammen er den nuværende amerikanske præsident, Donald Trump, Microsoft-stifteren Bill Gates, den britiske tidligere prins Andrew, den norske kronprinsesse Mette-Marit og en lang række andre rige og magtfulde folk.

Og der er andre ting angående Epsteins død, der har fået folk til at spærre øjnene op gennem flere år.

Blandt andet var der på tidspunktet for hans død eksempelvis flere kameraer rundt omkring Epsteins celle, der ikke virkede ordentligt. 

Potentielt afgørende videobeviser mangler simpelthen.

Det har bare ført til spekulationer om, hvor vidt der foregik noget fordækt i forbindelse med seksualforbryderens selvmord.

De spekulationer har pressemeddelelsen om hans død – dagen før hans død – bare fået til at vokse.

B.T. har bedt det amerikanske Justitsministerium om en forklaring på de nye oplysninger.

I skrivende stund er de ikke vendt tilbage.