Op til og under sin præsidentperiode fyldte Donald Trump i overskrifterne dagligt. Men siden er det kun gået én vej for den tidligere præsidents status især online.

Amerikanske The Washington Post går så langt som at hentyde, at Trump bevæger sig mod decideret irrelevans. Det peger hans nye hjemmeside også på.

På internettet diskuterer folk ham langt mindre end tidligere. Der bliver heller ikke skrevet om Trump så ofte som før. Mængden af 'snak' om Trump er nu det laveste i fem år.

Det skyldes måske blandt andet, at han er blevet blokeret fra de fleste store sociale medier. Herunder hans yndlingsmedie Twitter, som mener, at hans budskaber har opildnet til vold.

Det var blandt andet anklagen i forbindelse med de mange pro-Trump demonstranter, som stormede Capital Hill i begyndelsen af januar.

I kølvandet på sin udvisning fra de sociale medier har Trump søsat en ny hjemmeside – eller kommunikationsplatform, som den også er blevet kaldt.

Ifølge Washington Post har hjemmesiden den seneste uge dog haft en uimponerende antal estimerede besøgende.

Faktisk er hjemmesiden Petfinder, hvor man kan adoptere dyr, og en hjemmeside for opskrifter mere besøgte.

Kigger på rent politisk på Trump, så er han til gengæld langt fra ligegyldig. Her har cementeret sig selv som en markant skikkelse i det republikanske parti.

Den politiske slagkraft går dog ikke igen online. Siden januar, hvor Trump forlod Det Hvide Hus, er han blevet omtalt næsten 100 procent mindre. Det viser tal fra fire forskellige analyser, som Washington Post har gennemgået.

På sin hjemmeside laver den forhenværende præsident også blogindlæg. De bliver i gennemsnit delt 2.000 gange på de sociale medier om dagen.

Det er et stort fald fra dengang, hvor Trumps opslag på eksempelvis Facebook og Twitter blev delt og kommenteret titusindvis af gange.