Nye tal afslører: Så meget har Putin mistet - nærmer sig brutal milepæl


950.000 russiske soldater er enten døde eller såret så hårdt siden invasionen af Ukraine, at de ikke kan kæmpe videre.
Sådan lyder vurderingen fra den britiske efterretningstjeneste, der har delt de opsigtsvækkende tal på X.
Rusland har alene i 2025 mistet 160.000 soldater, og hvis de fortsat mister soldater i samme tempo resten af året, er det landets højeste tabstal på et år, siden invasionen begyndte.
Den britiske efterretningstjeneste understreger i opslaget, at Rusland på trods af deres store tab, ikke har vundet markant territorium i 2025.
Det fremgår ikke, hvad der ligger til grund for efterretningstjenestens tal.
Der er cirka 143 millioner indbyggere i Rusland.