Der bliver blot trænet på livet løs, påstår Ruslands forsvarsminister, men det er måske ikke sandheden.

For nye satellitfotos over russernes militæranlæg vækker stor bekymring.

På satellitbillederne er det klart, at det russiske militær allerede har, og er i gang med, at opruste.

Både i forhold til kapacitet, så militærlejrene kan huse langt flere soldater, men også i forhold til aktiviteten af militærøvelser, der er øget.

Foto: HANDOUT
Vis mere

Og det skaber altså bekymring hos virksomheden Maxar, der både har taget og analyseret satellitbillederne.

»Det viser et øget niveau af aktivitet og parathed,« skriver Maxar ifølge CNN.

Med øget niveau af parathed henviser Maxar til, at Rusland muligvis er i gang med at sætte sig i en position, hvor de er parate til at gå i krig.

En krig, der efterhånden har luret i et par måneder, da det længe har været kendt, at Rusland har placeret omtrent 100.000 af landets soldater langs grænsen til Ukraine.

Til trods for dette store tal mener Maxar alligevel, at de nye billeder er et udtryk for, at Rusland er gået ind i en helt ny fase.

Den påstand er forsvarsanalytiker Konrad Muzyka enig i.

»Størrelsen af den her udstationering er signifikant,« siger han.

Hertil fortæller han, at ifølge hans egne beregninger, er der i øjeblikket opsat hele 48 steder i nærheden af Ukraine, hvor Rusland har mulighed for at skyde missiler af mod nabonationen.

Men det har Putin og Rusland flere gange afvist er intentionen.