Nye prisstigninger truer i Tyskland: Stiger brændstofspriserne?
En yderligere prisstigning truer landets brændstofpriser.

En yderligere prisstigning truer landets brændstofpriser.

I begyndelsen af august kostede 50 liter cirka 108 euro.
I weekenden kostede samme mængde diesel i Tyskland 120 euro, og nu truer en yderligere prisstigning.
Det skriver Bild.
En literpris på tre euro – svarende til omkring 22 danske kroner – for diesel vil cheføkonom Carsten Brzeski ikke længere udelukke.
Det sker på samme tid, som de danske dieselpriser mandag steg til de højeste nogensinde, da prisen på en liter diesel nu lyder på 19,19 kroner.
Over weekenden steg prisen på en tønde Brent-olie fra 105 dollar pr. tønde til 107 dollar.
Ifølge cheføkonomen kommer prisen på en liter diesel »desværre faretruende tæt på« 3-euro-grænsen, hvis prisen pr. tønde kommer over 110 dollar i længere tid.
Det vil ifølge mediet betyde 50-literpriser på omkring 125 euro og 150 euro for henholdsvis benzin og diesel.
Den hidtidige prisrekord i Tyskland ligger i april, hvor 50 liter diesel til sammenligning kostede 122 euro – altså omkring 911 danske kroner.