Norges tidligere statsminister, tidligere generalsekretær for Europarådet og tidligere formand for den norske Nobelkomité, Thorbjørn Jagland har hævdet, at der kun var tale om 'normal diplomatisk aktivitet'.

Men nu viser nye mails en lidt anden sandhed.

Det skriver norske VG.

I den første e-mail dateret 25. maj 2012 skriver Jagland om sin tur til Albanien og her nævner han de lokale kvinder i hovedstaden.

'Jeg har været i Tirana (Albanien), ekstraordinære piger. Skal til Jordan, Palæstina og Israel. Tilbage på torsdag.'

E-mailen er en del af tusindvis af dokumenter i Epstein-sagen, som amerikanske myndigheder offentliggjorde i sidste uge.

I en anden e-mail, dateret 9. januar 2013, skriver Jagland, at 'jeg kan ikke holde det kørende kun med unge kvinder, som du ved', der ellers nævner en fremtidig rejse til de caribiske øer og et muligt besøg på Epsteins berygtede ø.

På tidspunktet, hvor disse e-mails blev dateret, besad Jagland to nøglestillinger: Han var både generalsekretær for Europarådet og formand for den norske Nobelkomité.

Jagland har ikke ønsket at kommentere sagen.