Torsdag aften sluttede 48 timers intens menneskejagt, da fransk politi skød og dræbte den formodede terrorist Chérif Chekatt.

Nu kan B.T. på baggrund af nyt videomateriale, som vores reporter i Strasbourg er kommet i besiddelse af, fortælle nye detaljer om den dramatiske afslutning på menneskejagten.

Det var tre politifolk fra enheden Brigades spécialisées de terrain (BST), som stødte på Chérif Chekatt på gaden i Rue du Lazaret i bydelen Neudorf lige syd for Strasbourgs bymidte.

De genkendte ham som den mistænkte bag tirsdagens terrorangreb i Strasbourg, men da de forsøgte at anholde ham, lagde Chérif Chekatt an til at skyde mod betjentene, som derefter skød og dræbte ham.

French special police forces secure an area during a police operation where the suspected gunman, Cherif Chekatt, who killed three people at a Christmas market in Strasbourg, was killed, in the Meinau district in Strasbourg, France, December 13, 2018. REUTERS/Christian Hartmann .
French special police forces secure an area during a police operation where the suspected gunman, Cherif Chekatt, who killed three people at a Christmas market in Strasbourg, was killed, in the Meinau district in Strasbourg, France, December 13, 2018. REUTERS/Christian Hartmann . Foto: CHRISTIAN HARTMANN
Vis mere

Ingen af betjentene kom noget til under skudkampen.

På videoen - som du kan se herover - ses den 29-årige Chérif Chekatt liggende på gaden. Ved siden af den formodede terrorist ligger den 8 mm-revolver, som han havde åbnet ild med. Han havde også en kniv på sig.

Chérif Chekatts våben var ikke just af nyere dato. Der er ifølge Le Figaro tale om en revolver, som blev introduceret i den franske hær helt tilbage i 1892.

Da videoen blev optaget kort efter skuddramaet, som endte Chérif Chekatts liv, var gaden helt mennesketom.

Den formodede gerningsmand bag terrorangrebet i Strasbourg, 29-årige Chérif Chekatt, blev skudt og dræbt af politiet torsdag aften.
Den formodede gerningsmand bag terrorangrebet i Strasbourg, 29-årige Chérif Chekatt, blev skudt og dræbt af politiet torsdag aften.
Vis mere

Men umiddelbart efter skudkamp var folk på gaden spontant begyndt at klappe af betjentene, som havde nedlagt den undslupne gerningsmand - og dermed fjernet frygten for, at Chérif Chekatt ville slå til igen.

Han var mistænkt for at have dræbt tre personer og såret 13 på et julemarked i Strasbourg tirsdag aften, men havde held med at stikke af fra politiet efter terrorangrebet.

Under den efterfølgende menneskejagt lagde politiet Strasbourg i en jernring.

Bevogtningen ved grænserne til Tyskland og Schweiz blev også forstærket af frygt for at han ville forsøge at flygte.

Fangefotos af Cherif Chekatt, som havde hele 27 domme på samvittigheden, før han udførte et terrorangreb i den franske by Strasbourg i tirsdags.
Fangefotos af Cherif Chekatt, som havde hele 27 domme på samvittigheden, før han udførte et terrorangreb i den franske by Strasbourg i tirsdags. Foto: Politifoto
Vis mere

Men i stedet var det i den by, han havde haft sin kriminelle løbebane, at Chekatt blev nedkæmpet.

Tidligere torsdag afspærrede politiet adskillige gader i Neudorf kun en kort køretur fra Strasbourgs bymidte.

Det var i denne bydel, at Chérif Chekatt kom i skudkamp med betjente, efter han var trådt ud af en taxi tirsdag aften.

To dage senere fik politiet ram på ham.