Nye detaljer om togulykke i Spanien
Mindst 69 personer mistede livet i togulykken i Spanien. Ifølge myndigheder er 64 personer meldt savnet.

Mindst 69 personer mistede livet i togulykken i Spanien. Ifølge myndigheder er 64 personer meldt savnet.

Et spansk højhastighedstog kørte mellem 160-200 kilometer i timen, da det onsdag morgen bragede ind i et stillestående tog.
Det viser en foreløbig undersøgelse af ulykken ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Mindst 69 personer blev dræbt i togulykken, der skete i regionen Castilien-La Mancha.
De spanske myndigheder har modtaget anmeldelser om 64 savnede personer, skriver Reuters.
Det er uklart, hvor mange af de savnede der er blandt de omkomne, som endnu ikke er identificeret.
Myndigheder har indtil videre foretaget 49 obduktioner og identificeret fem personer, heriblandt tre kvinder og to mænd.
Det oplyser talsperson for regionen Castilien-La Mancha, Esther Padilla, til den spanske tv-kanal TVE ifølge Reuters.
Spanien indledte torsdag tre dages landesorg efter tragedien, der er en af de dødeligste togulykker i Europa i dette århundrede.
RITZAU