I november 2022 blev fire studerende fundet dræbt i den amerikanske delstat Idaho. 

Siden er den tidligere kriminologistuderende Bryan Kohberger blevet kendt skyldig i sagen og idømt fire gange livstid for drabene. 

Mere end et halvt år efter domsafsigelsen, er der nu kommet nye og mere voldsomme detaljer frem om sagen. 

Det skriver People, der har fået indsigt i en rapport fra anklagere i sagen. 

Her fremgår det, at de fire universitetsstuderende Kaylee Goncalves, Madison Mogen, Xana Kernodle og Ethan Chapin, der alle var i alderen 20-21 år, blev stukket mindst 150 gange til sammen. 

Ifølge rapporten blev Kernodle stukket hele 67 gange. 

Fælles for Goncalves og Mogen, der blev fundet sammen i Mogens soveværelse, er flere knivstik i hovedbunden. 

Mediet skriver videre, at rapporten ikke indeholder de fulde obduktionsrapporter for de fire ofre, men kun de vigtigste fund.

Bryan Kohberger har aldrig givet et motiv for drabene.