En sort rygsæk kan være nøglen til at finde tv-værten Savannah Guthries forsvundne mor, Nancy Guthrie.
Det skriver FBI Phoenix på X.
FBI har analyseret overvågningsvideo fra kidnapningen 1. februar og kan nu give en præcis beskrivelse af den rygsæk, den mistænkte bar.
Det drejer sig om en sort 25-liters Ozark Trail Hiker Pack rygsæk – en populær model, der sælges hos amerikanske Walmart.
FBI håber, at den specifikke rygsæk kan hjælpe med at identificere kidnapperen af den 84-årige kvinde fra Tucson, Arizona.
Den mistænkte beskrives som en mand, cirka 170-173 cm høj, med en almindelig kropsbygning, har FBI Phoenix tidligere oplyst.
10. februar delte FBI overvågningsbilleder og videoer af en »bevæbnet person« på Nancys veranda.
Dusøren for at hjælpe med opklaringen af sagen, er nu fordoblet til 100.000 dollar, og siden efterforskningen startede har FBI modtaget 13.000 tips siden.
Savannah Guthrie og hendes søskende har sagt, de er klar til at betale løsepenge.

