Siden militæret kuppede magten i Myanmar 1. februar, har der praktisk talt været protester og demonstrationer hver dag. Og søndag var ingen undtagelse.
Nye billeder viser demonstranterne med uhyggelige masker, men også lidt mere alternative demonstrationsformer. I anledning af påsken har flere demonstrationer nemlig vagt at tage påskeæg i brug.
Det lyder uskyldigt med påskeæg, men budskabet står klart og tydeligt malet derpå.
»En del af protesten har været at male politiske budskaber på æggene og hænge dem foran huse og i lygtepæle. Det er en mild form for protest, men også en måde at indikere over for militæret, at man ikke holder op, uanset hvor meget de kuer og skader demonstranterne, som er bange,« siger B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg.
På æggene står der blandt andet »Red Myanmar«, »Vi har brug for demokrati« og »Afvis militæret«. På andre er der tegnet grædende ansigter og et håndtegn, hvor lillefinger og tommel mødes midt på hånden, som er blevet et fællestegn for demonstranterne.
Men man skal ikke kimse ad æggene. Konflikten er voldsom og blodig. Mindst 550 er blevet dræbt af militærjuntaen – heriblandt unge og børn.
Og ifølge Jakob Illeborg er konflikten mellem militærjuntaen, der for alt i verden vil bibeholde magten, og demonstranterne, der vil have demokrati, nået et nyt stadie.
»Det er hjerteskærende. Politiet og militæret går hårdere og hårdere til værks. De skyder demonstranterne, og der er dræbt adskillige børn. Jeg har talt med et øjenvidne, der fortalte, at militæret en dag var begyndt at skyde gennem vinduer og havde dræbt naboens syvårige datter,« siger Jakob Illeborg.
Andre demonstranter bærer som sagt masker. Som det kan ses på billederne i artiklen, er det en hvid maske, som fylder hele ansigtet. I panden er der et blåt bånd med FNs symbol, over munden en hånd med Kinas flag på, blodrøde tårer der løber ned ad kinderne og tekst på kinderne, hvor der står »Befri Myanmar«.
Masker, der ligesom æggene har et klart og tydeligt budskab, hvis du spørger Jakob Illeborg.
»De taler et tydeligt sprog. Det er et udtryk for FNs afmagt og den afmagt, som Myanmar føler. Et bristet håb om, at FN vil skride ind og redde befolkningen.«
For FN har nemlig været ude at advare om et blodbad under denne konflikt, men FN kan ikke selv stille noget op. I FNs Sikkerhedsråd blokerer Kina nemlig for en fælles sanktion mod Myanmars militær. Og så kan FN intet gøre, da de frygter konsekvenser fra Kinas side.
Ifølge Jakob Illeborg er konflikten i Myanmar så alvorlig, at borgerne lige nu lever i en rædsel, som minder lidt om den borgerkrig, vi kender fra Syrien. En krig, hvor ingen vil blande sig.
»Den brutalitet, som styret anvender – altså, at de skyder børn og unge som fredeligt demonstrerer – indikerer, at juntaen vil gøre alt, hvad der skal til for at stoppe demonstranterne. Det har varet relativt længe nu, og der er tilsyneladende ikke nogen ende på det. Man kan frygte, at det ender ligesom med Syrien, hvor det aldrig stopper, og verdens øjne vender sig væk.«
Nok vil FN ikke blande sig i konflikten, men private aktører er i stedet begyndt at sige fra over for militæret. H&M og Benneton har nemlig valgt at sanktionere.
»De har stoppet de relativt store produktioner, de har i Myanmar, og militæret kan få problemer med at styre økonomien. Det må være håbet, at flere følger trop,« siger Jakob Illeborg.
