Shiamuslimske imamer rundt om i Sverige køber sig til koner udelukkende for at få sex.

Det kan det svenske nyhedsmedie STV nu afsløre efter at have undersøgt miljøerne gennem falske identiteter og skjulte kameraer.

Måske du har hørt om 'lystægteskab'. Et tidsbegrænset ægteskab, der sker mod betaling, som kan vare i en måned, en uge – eller blot en time. Når tiden er gået, er ægteskabet forbi.

Ifølge STV er det en shiamuslimsk skik, som nogle religiøse ledere hævder, understøttes af Koranen. Andre fordømmer det og kalder det prostitution i religionens navn.

Og for at undersøge, hvor udbredt fænomenet er, har STV gennem falske identiteter og skjulte kameraer været i kontakt med 26 sognerepræsentanter fra omkring 40 af de mere end 60 shiamuslimske sogne i Sverige. Af dem angiver 15, at de kan hjælpe med denne type ægteskab.

Mediet har været i kontakt med flere kvinder, der fortæller om deres egne oplevelser, og hvad shiamuslimske ledere i Sverige kræver for at gennemføre vielserne:

»Han misbruger sin magt og alt, hvad situationen byder på. Han udnytter en sårbar kvinde, det er ulækkert. Det er prostitution, han beskæftiger sig med. Han opfører sig som en alfons,« siger en anonym kvinde, STV har talt med.

Men fænomenet med midlertidige 'lystægteskaber' forekommer ikke kun blandt shiamuslimer i Sverige.

Det kan SVTs fastslå, efter deres kvindelige medarbejdere i efterforskningen også har modtaget tilbud fra shiamuslimske religiøse ledere i byer som Leipzig, Haag og Oslo, København og London.

Og allerede i 2019 afslørede den britiske tv-kanal BBC en religiøs sexhandel i Irak, hvor shiamuslimske ledere udnyttede børn og udsatte kvinder til mænd, der ønsker denne form for 'ægteskab'.

SVT har været i kontakt med politimester Petra Stenkula og dommer Thed Adelswärd, der oplyser, at de såkaldte 'lystægteskaber' kan være strafbare. Både for den, der betaler, og for de imamer, der gifter sig og dermed 'skaffer' et sexkøb.