Ny ydmygelse af Putin – udviklingen er 'en gamechanger'

Den russiske præsident Vladimir Putin har ikke meget at glæde sig over for tiden.

Gang på gang ydmyges han af Ukraine.

Senest torsdag i forbindelse med et storstilet ukrainsk angreb på Moskva. 

Her lykkedes det en ukrainsk dronesværm at ramme olielageret Kapotnya, der leverer en stor del af den benzin og diesel, moskovitterne bruger. Fredag ramte et nyt, mindre angreb.

Billeder og videoer på sociale medier viser, hvordan den gigantiske eksplosion forårsaget af et missil fik 'låget' på en olietank til at flyve op i luften. 

Det skulle angiveligt være det største angreb mod Rusland siden krigens begyndelse.

Angrebet er også en del af en større historie.

»Ukrainerne har fået nogle kapabiliteter, som vi ikke har set før. De har helt andre muligheder for at angribe med både primitive og mere sofistikerede droner og også med missiler dybt inde i Rusland,« siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel og fortsætter: 

»Ukraine gør det blandt andet med dronesværme, der er styret af AI, hvor dronerne har forskellige opgaver, og det har vist sig meget effektivt,« siger Flemming Splidsboel.

Skruer vi tiden bare tre år tilbage, var tiden en helt anden. Ukrainerne stod på hælene, russerne rykkede frem, og den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj tryglede både europæerne og amerikanerne om at måtte bruge de donerede missiler til offensive angreb i Rusland.

Men svaret var nej. Frygten for en eskalering var stor fra både europæiske statsledere og den tidligere præsident Joe Biden.

Men nu laver ukrainerne selv våben og er så at sige herre i eget hus.

»Det har givet ukrainerne en helt anden selvtillid«. 

Hvilket den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er ansigtet på. 

»Hvis Ukraine brænder, vil jeres Moskva brænde,« lød det fra fra Zelenskyj til en række journalister efter angrebet.

Han lod samtidig forstå, at angrebet var hævn for, at Rusland tidligere på ugen havde ramt klosteret Petjerska Lavra i Kyiv, der blev grundlagt i 1051 og er på Unescos verdensarvsliste.

Ifølge Flemming Splidsboel har det stor betydning, at Ukraine nu kan ramme mål i selve Rusland.

»Det er en 'gamechanger'. Lige pludselig er Rusland på grund af sin størrelse sårbare over for ukrainske angreb. Der kan ikke være luftforsvar over det hele,« siger han. 

Flemming Splidsboel fortæller, at det gør ekstra ondt, at Rusland rammer stationære mål som eksempelvis olieanlæg.

»Russerne kan ikke flytte dem, og samtidig fører det til mangel på brændstof,« siger Flemming Splidsboel. 

Der har af samme grund været meldinger om mangel på benzin i blandt andet Moskva, Sankt Petersborg og på den annekterede halvø Krim. Og det har ført til rationeringer fra de russiske myndigheders side.

Den teknologiske udvikling af våben i Ukraine har også ført til succes på slagmarken.

Her sørger et ukrainsk droneoperatører for, at de russiske soldater i stor stil bliver slået ihjel fra luften, før det ender i ildkamp med ukrainske soldater.

Alligevel fortsætter russerne med at sende soldater afsted til det, der ligner rene selvmordsaktioner. Typisk i mindre grupper. Alt sammen for at se, om man ikke kan slå hul i fronten.

Vladimir Putin har endnu ikke kommenteret angrebet. Kremls talsmand, Dmitry Peskov, har dagen efter droneangrebet sagt, at Ruslands luftforsvar fungerede godt.