Det ligner en sikker bestseller:

For første gang har et medlem af Trump-klanen skrevet en afslørende bog, som i den grad hudfletter USAs præsident.

Men selv om Mary Trumps bog for længst er trykt og ligger klar til udgivelsen 28. juli, er det nu slet ikke sikkert, at den nogensinde ser dagens lys.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Mary Trump udgiver snart en afslørende bog om sin onkel, USA's præsident, Donald Trump.
Mary Trump udgiver snart en afslørende bog om sin onkel, USA's præsident, Donald Trump. Foto: LinkedIn
Vis mere

Donald Trump meddelte med det samme, at han var klar til at slæbe niecen i retten på grund af bogen, og nu er hans bror kommet ham til undsætning.

Lillebror Robert Trump mener nemlig, at bogen er et brud på en aftale, som alle medlemmer af familien har underskrevet om, at man ikke kan afsløre den slags familieforhold uden at få tilladelse fra de øvrige medlemmer af Trump-dynastiet.

Robert Trump hævder, at niecen med bogen bryder en aftale, som hun underskrev i 2001 om arven efter Donald Trumps far og Mary Trumps bedstefar, Fred Trump.

Flere af de saftige detaljer fra bogen 'Too Much And Never Enough. How My Family Created the World’s Most Dangerous Man' (For meget og aldrig nok. Hvordan min familie skabte verdens farligste mand, red.), er allerede sluppet ud.

Mary Trump hævder, at Donald Trump afviste og latterliggjorde sin egen far, Fred Trump, da han begyndte af få Alzheimers. Fred Trump døde i 1999. (Arkivfoto)
Mary Trump hævder, at Donald Trump afviste og latterliggjorde sin egen far, Fred Trump, da han begyndte af få Alzheimers. Fred Trump døde i 1999. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Vis mere

Mary Trump er datter af præsidentens afdøde storebror, Fred Trump Jr., som døde i 1981 efter mange år med et voldsomt alkoholmisbrug.

Bogen, der måske med god grund ventes at sende chokbølger gennem Trump-lejren få måneder før præsidentvalget, beskriver med forlagets ord, 'et mareridt af traumer, destruktive forhold og en tragisk kombination af forsømmelse og overgreb.'

Forfatterinden afslører også, at hun var en af de primære kilder til New York Times' historier om Donald Trumps skatteforhold i 2018.

Dengang beskrev avisen blandt andet, hvordan Trump havde været indblandet i tvivlsomme skattespekulationer, og at han havde modtaget, hvad der i dag svarer til mere end 400 millioner dollars fra sin fars ejendomsimperium.

Donald Trump på vej om bord på Air Force One i juni 2020.
Donald Trump på vej om bord på Air Force One i juni 2020. Foto: JONATHAN ERNST
Vis mere

Men tirsdag besluttede en dommer at stoppe bogen, indtil en høring har taget stilling til, hvorvidt Mary Trump forbryder sig mod klausulerne i familien.

Høringen er planlagt til at finde sted 10. juli.

Mary Trump er 55 år og har en Ph.D. i klinisk psykologi. Hun har ikke set sin berømte onkel de seneste 20 år på grund af en strid om Fred Trump Seniors testamente.