Ny teori om Ceuta-krisen: De lod dem slippe forbi
En ekspert har en teori om, hvordan titusindvis af migranter de seneste dage kunne slippe ind i Spanien.

En ekspert har en teori om, hvordan titusindvis af migranter de seneste dage kunne slippe ind i Spanien.

Nogen hjalp de mange migranter, som de seneste dage har stormet Spanien.
Det vurderer nu en ekspert, efter omkring 60.000 mennesker siden torsdag er strømmet fra Marokko ind i den spanske eksklave Ceuta.
Ifølge journalist Ignacio Cembrero, som har indsigt i nordafrikansk migration, må marokkanske myndigheder have vendt et blindt øje til stormløbet.
»For at nå den dæmning, som markerer grænsen mellem Ceuta og Marokko, skal man passere adskillige politi-kontrolposter,« siger han til NTB ifølge Dagbladet.
»Det er klart, at de har fået lov at slippe igennem, ellers kunne det her ikke være sket.«
Stormløbet opstod, kort efter en højesteretsdom slog fast, at spanske myndigheder ikke med det samme må afvise migranter, som svømmer mod Ceuta.
FNs flygtningenorganisation, UNCHR, vurderer, at det har sat gang i rygter på sociale medier og fået flygtninge til at rejse mod Spanien i massevis.
Det store pres fik grænsekontrollen ved Ceuta til at bryde sammen.
Ifølge spanske myndigheder er langt størstedelen af de mange migranter dog vendt retur til Marokko.
I forbindelse med stormløbet er B.T. i øjeblikket i Spanien. Læs mere om det her.