Det har ikke skortet på teorier om, hvorfor MH370 fra Malaysia Airlines pludselig forsvandt fra radaren og styrtede i havet kort efter start 8. marts 2014 fra Kuala Lumpur i Malaysia med kurs mod Kinas hovedstad, Beijing.

Nu peger luftsfartseksperter på en ny, opsigtsvækkende teori.

En blind passager kan meget vel have kapret flyet og styrtet det i havet og taget de 239 passagerer og besætningsmedlemmer med sig i døden. Der skriver New York Post.

Enkelte vragrester fra MH370 blev senere fundet skyllet op på strande på Madagaskar og i det østlige Afrika.

Flyet MH370 forsvandt i marts 2014, og ingen har kunnet forklare hvorfor. Enkelte vragrester blev senere fundet opskyllet på strande på Madagaskar og i det østlige Afrika.
Flyet MH370 forsvandt i marts 2014, og ingen har kunnet forklare hvorfor. Enkelte vragrester blev senere fundet opskyllet på strande på Madagaskar og i det østlige Afrika. Foto: LAI SENG SIN
Vis mere

Men hovedparten af vraget er aldrig blevet fundet trods store og gentagne eftersøgninger.

Flysikkerhedsekspert Tim Termini trækker fire mulige kapringsscenarier op:

For det første kan MH370 være blevet kapret af et besætningsmedlem.

En anden mulighed er, at en passager har kapret flyet.

For det tredje nævner han teorien om en blind passager og endelig en teknisk kapring af flyet fra jorden.

Teorien om den blinde passager støttes af Philip Baum fra tidsskriftet Aviation Security International, selv om mange myndighedspersoner ikke tilslutter sig teorien.

»Jeg mener, at en blind passager er en reel mulighed,« siger han.

Teorien nyder dog ikke stor opbakning. Den mest udbredte teori er, at MH370 blev styrtet i havet af flyets 53-årige pilot, Zaharie Ahmad Shah, som kan have været deprimeret og uligevægtig.