En ny og hidtil uopdaget flåtart dukker nu op i vores naboland Norge.

Og det vækker alvorlig bekymring fra en ekspert.

For det varmere klima, som er en tendens på vores del af jordkloden, bringer også nye og potentielt farlige insekter med sig.

Ikke nok med det, så er Norge ikke rustet godt nok til at håndtere de nye arter. Det skriver NRK.

Det mener professor og leder af Norges Nationale Center for Flåtbårne Sygdomme, Randi Eikeland.

»Vi mangler også systematisk overvågning af, hvilke smitstoffer skovflåten overfører, og hvordan dette ændrer sig over tid,« siger Randi Eikeland og påpeger, at der mangler brugbar forskning på området.

Fundet, der nu giver anledning til nervøsitet, blev gjort på et barn i 2025. 

Faren til barnet opdagede, at flåten så anderledes ud end den normale skovflåt.

Og efter undersøgelser viste det sig, at der rigtig nok var tale om en flåtart, som aldrig før er blevet rapporteret i Norge.

Arten hedder Hyalomma excavatum og adskiller sig væsentligt fra de flåter, vi kender i forvejen.

Blandt andet ved at være større, have stribede ben, mørkt rygskjold og ved at jage sit bytte fremfor at sidde stille i buske og krat.