Videnskabsfolk har fundet en helt ny art af giftige taranteller, der kan leve i op til 20 år. Fundet er gjort på grunden, som tilhører en zoologisk have i Miami, USA.

Den nye art hedder Pine Rockland Trapdoor.

Den blev faktisk opdaget i Miami Zoo allerede i 2012, men den blev først anerkendt som en helt ny art i år.

»De har et rygskjold foran og en sølvgrå mave. De er i virkeligheden ganske smukke edderkopper,« siger Rebecca Godwin, der er assisterende professor i biologi ved Piedmont College, til avisen Daily Mail

Det var hende, der identificerede edderkoppen som en helt ny art i et studie, som blev publiceret tidligere i april

Dens bid er at sammenligne med et stik fra en bi, fortæller eksperter til Daily Mail.

»Edderkopper som denne gør ofte brug af deres størrelse til at underkue deres bytte. Giften hjælper ofte til med at bryde stoffet ned til en væske inde i byttet,« siger Frank Ridgley fra den zoologiske have.

En Pine Rockland-edderkoppehan er næsten på størrelse med en femkrone. Hunnen er derimod to eller tre gange større.

De gemmer sig i en hule – deraf navnet faldlem – og de langer ud efter deres bytte fra gemmestedet. Pine Rockland-edderkopper lever omkring i to årtier.

»De tilbringer hele livet i den samme hule og venter på, at byttet kommer forbi. Så slår de til fra deres camouflerede bo for at fange byttet,« siger Frank Ridgley til Daily Mail.

Hannerne lever dog ikke helt så længe. De bliver kønsmodne i syvårsalderen og går så på jagt efter en mage. Efter kønsakten dør de.

De går en usikker fremtid i møde. Uden for Everglades National Par, i det sydvestlige hjørne af Florida, findes der kun ganske få levestedet for Pine Rockland-edderkopperne.