Hvem bortførte og dræbte den lille toårige Émilie Soleil i sommeren 2023?

Mere end to år efter den tragiske sag, som rystede hele Frankrig, er det grusomme drab fortsat uopklaret. 

Nu skriver franske medier, at drengens bedsteforældre, onkel og tante er blevet afhørt i sagen igen. 

Blandt andre Le Figaro

Det var i juli 2023, at Émilie Soleil forsvandt sporløst i den lille alpeby Haut-Vernet, mens han var på besøg hos sine bedsteforældre. 

Han løb og legede i bedsteforældrenes have, da han pludselig var væk. 

Kisten med Émiles jordiske rester bæres ind i kirken i marts 2024. Hans mor, Marie Soleil, ses til højre i billedet.
Kisten med Émiles jordiske rester bæres ind i kirken i marts 2024. Hans mor, Marie Soleil, ses til højre i billedet. Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

Mange så straks ligheder til sagen om den forsvundne britiske pige Madeleine McCann, som forsvandt i Portugal tilbage i 2007, så den mystiske franske sag fik også en del presseomtale. 

Trods en massiv eftersøgning blev hans lig først fundet over et halvt år senere.

Det var en tilfældig vandrer, der stødte på drengens kranium og tænder ikke langt fra landsbyen. 

Kort efter fandt man også dele af hans tøj og flere knogler. 

Det er fortsat en gåde, hvordan det kunne gå så galt. 

På et tidspunkt blev drengens familiemedlemmer, bedsteforældrene og hans onkel og tante anholdt og afhørt, men de blev siden løsladt igen.

Det drejede sig om Émiles morforældre, Anne og Philippe Vedovini og to af deres børn. 

De blev alle fire varetægtsfængslet og var under mistanke for 'forsætlig drab' og for at skjule et lig. 

Der blev dog ikke rejst sigtelser mod dem på daværende tidspunkt.

Anklageren udtalte den gang, at målet med anholdelserne var at udelukke en eventuel familieforbindelse, da de fire havde været til stede på forsvindingstidspunktet. 

Der har også været teorier fremme om, at han skulle være blevet spist af ulve. 

Siden har familiemedlemmerne anlagt en civil retssag.

Og det var derfor, de alle var indkaldt til afhøring tirsdag. 

Selv tror de, at Émile har været udsat for en forbrydelse. 

Lige nu tyder alt dog mest på, at den tragiske sag udvikler sig til en såkaldt cool case