Mens Donald Trumps forhold til både sin datter og kone ofte diskuteres i medierne, er det sjældent, at forholdet mellem de to kvinder sættes under lup.

Det bliver der dog lavet om på i den nye bog 'The Art of Her Deal: The Untold Story of Melania Trump.'

I bogen, som er skrevet af Pulitzer-prisvinderen Mary Jordan, som er journalist på Washington Post, kommer det blandt andet frem, at der tidligt i Trumps præsidentperiode var knas i forholdet mellem Melania og Ivanka.

Dengang boede førstedamen nemlig stadig i Trump Tower i New York sammen med sønnen Barron, og dermed havde steddatteren Ivanka frit slag til at finde sig til rette i Det Hvide Hus.

Der er kun 12 år i mellem Melania Trump og Ivanka Trump.
Der er kun 12 år i mellem Melania Trump og Ivanka Trump. Foto: JIM WATSON
Vis mere

Tilsyneladende til stor irritation for USAs førstedame. Sådan udlægges det i hvert fald i bogen.

'Mens Melania var væk, brugte Ivanka privatteatret med dets luksuriøst røde sæder, og nød godt af andre frynsegoder, som følger med Det Hvide Hus,' skriver Mary Jordan blandt andet i bogen.

'Nogle siger, at hun behandlede Det Hvide Hus som sit eget hjem. Melania kunne ikke lide det. Da hun og Barron endelig flyttede ind, gjorde hun en ende på 'svingdøren' ved at indføre strenge grænser.'

Judd Deere, talsmand for Det Hvide Hus, afviser dog over for Business Insider, at der skulle have været en magtkamp mellem de to Trump-kvinder.

Ivanka Trump er seniorrådgiver for sin far, og de to arbejder derfor tæt sammen.
Ivanka Trump er seniorrådgiver for sin far, og de to arbejder derfor tæt sammen. Foto: JOSHUA ROBERTS
Vis mere

»Det er fuldstændigt usandt,« siger han og tilføjer:

»Endnu engang offentliggør medierne usande informationer fra anonyme kilder, og ikke en eneste gang har de fået faktatjekket påstandene hos hverken Det Hvide Hus eller Ivanka Trump.«

I bogen 'The Art of Her Deal: The Untold Story of Melania Trump' kommer journalisten Mary Jordan også ind på, hvorfor Melania Trump og sønnen Barron ikke ikke med det samme flyttede med den nyvalgte præsident til Washington, da han overtog Det Hvide Hus efter Barack Obama.

Oprindeligt forlød det, at det skyldtes, at førstedamen ville blive i New York, så parrets fælles søn kunne gøre sin skole færdig. I bogen hævdes det dog, at sandheden var en anden.

Præsidentparret fotograferet sammen med deres fælles søn, den nu 14-årige Baron. (Arkivfoto)
Præsidentparret fotograferet sammen med deres fælles søn, den nu 14-årige Baron. (Arkivfoto) Foto: ERIC BARADAT
Vis mere

Nemlig at Melania Trump blev i Trump Tower på Manhattan, fordi hun ville genforhandle sin ægtepagt med Donald Trump.

Mary Jordan skriver i bogen - på baggrund af flere hundrede interviews med folk rundt om Melania Trump - at hun i sine ensomme måneder i New York i virkeligheden lagde pres på Trump for at få sin økonomiske aftale med ham ændret.

'Hun ønskede skriftligt bevis for, at når det kom til de finansielle muligheder og arv, så ville Baron blive behandlet på lige fod med Trumps ældste børn,' skriver Jordan i bogen.