Ny afsløring i Hagen-sagen: Blev tippet om drabssigtet svensker – men anholdte ægtemanden i stedet
Få måneder før, at Tom Hagen i 2020 blev anholdt og mistænkt for mordet på sin egen kone, modtog politiet et tip om en anden mand. Det er den mand, der nu er sigtet i sagen.
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt for snart otte år siden. Politiet tror, hun er blevet dræbt, men hendes lig er aldrig blevet fundet. Arkivfoto: Privat/EPA/Ritzau Scanpix
Den svenske mand, som for nylig blev sigtet i den meget omtalte Hagen-sag fra Norge, har tidligere været i politiets søgelys.
Eller, det vil sige …
Allerede tilbage i 2020 modtog politiet et tip om, at den 59-årige svensker kunne være interessant i sagen, men først i maj og september i år blev han afhørt af politiet.