»Generalerne har indsat infanteriet og givet dem ordre til at skyde for at dræbe. De skyder nu bevidst efter demonstranternes hoveder«, siger Khin Zaw Win, en anerkendt demokratiforkæmper i Myanmar, til B.T.

Han fortæller, at juntastyret nu hovedsaligt beror på militæret, da de frygter, at dele af politiet har for meget sympati med de demonstrerende, der kræver den demokratisk valgte leder Aung San Suu Kyi genindsat.

»Der har løbende været politifolk, der skiftede side og sluttede sig til os. Vi har nu adskillige, prominente politichefer blandt demokratiforkæmperne. Men de ved, at militæret gør, hvad det bliver bedt om,« siger Khin Zaw Win.

Hans udsagn understøttes af en reportage af norske NRK. Her fortæller en politimand, der har skiftet side, at han fik ordre om at dræbe demonstranter:

De demonstrerende bruger en særlig slags klæde båret af kvinder til at lave bannere. Det siges nemlig at bringe ulykke, hvis man kravler under dette stykke stof.
De demonstrerende bruger en særlig slags klæde båret af kvinder til at lave bannere. Det siges nemlig at bringe ulykke, hvis man kravler under dette stykke stof. STRINGER

»Jeg fik besked på at skyde, til de var døde, men jeg nægtede,« fortalte en 27-årig politimand, der dagen efter søgte tilflugt i Indien med sin familie.

Han fortæller Reuters, at seks andre politimænd i hans division også nægtede at parere ordre.

Demonstrationerne, der nu har stået på i over en måned, er ifølge aktivisten, B.T. har talt med, blevet livsfarlige at deltage i. Juntaen vil gerne have de tre store byer renset for protester før en national helligdag 27. marts. Derfor vil de sætte ekstra hårdt ind de næste uger.

»Der vil flyde blod, og mange vil dø,« forudser Khin Zaw Win.

Jeg frygter naturligvis også for min egen sikkerhed, og det er heller ikke sikkert for mig at tale med dig.
Khin Zaw Win

Der har været uro i Myanmar, siden militæret gennemførte et statskup 1. februar. Lige siden har store folkemængder demonstreret fredeligt mod generalerne, der nu har taget magten. Men demonstrationerne er i stigende grad blevet mødt med brutal magtanvendelse af kupmagerne. Mindst 50 er døde, og mange hundreder er blevet såret.

FN's Sikkerhedsråd har udsendt en officiel fordømmelse af handlingerne i Myanmar:

»Sikkerhedsrådet udtrykker sin fortsatte støtte for den demokratiske proces i Myanmar og behovet for at opretholde landets demokratiske institutioner.«

Storbritannien havde foreslået en langt stærkere ordlyd, og flere lande kræver sanktioner mod Myanmar. Men veto fra blandt andet Kina resulterede i den lidt vattede formulering.

»Vesten kan komme med hundreder af velmenende erklæringer. Men indtil I faktisk tør handle over for vores undertrykkere, så sker der intet,« siger Khin Zaw Win til B.T.

Han er sikker på, at militæret ville trække sig,hvis Vesten turde sende en flåde ud foran Myanmars kyster. Indtil da vil undertrykkelse, vold og detentioner i tusindvis fortsætte.

»Jeg frygter naturligvis også for min egen sikkerhed, og det er heller ikke sikkert for mig at tale med dig. Men jeg har været i fængsel før, og det er altafgørende, at verden hører om overgrebene. Og Vesten skal vide, at man ikke kan tale fornuft med juntaen. De forstår kun hårdt mod hårdt,« siger han.

EU og USA har foreløbig indført økonomiske sanktioner mod ledelsen af militærjuntaen, der til gengæld stadig holder Aung Suu Kyi i fangenskab. Kina er den eneste stormagt, der delvist har anerkendt militærstyret.

FN’s Sikkerhedsråd inklusive Kina har fordømt blodsudgydelserne i Myanmar. Men Kina, Rusland og Vietnam modsatte sig at kalde militærets magtovertagelse for et kup.