Det går kun værre og værre for Donald Trumps prestigeprojekt lidt midt i den amerikanske hovedstad.

Og medier flokkes nu om det store, berømte bassin, hvis fulde navn er Lincoln Memorial Reflecting Pool.

Donald Trump talte meget om før under renoveringen. Men overhovedet ikke efter at det er begyndt at gå galt.
Donald Trump talte meget om før under renoveringen. Men overhovedet ikke efter at det er begyndt at gå galt. Foto: Mandel Ngan/AFP/Ritzau Scanpix

»Der er sket en forbløffende udvikling i det projekt, som præsidenten selv har udvist så stor interesse for,« som journalisten Jonathan Karl fra ABC News konstaterer i et indslag.

Som B.T. beskrev forleden, er bassinet lynhurtigt blevet ramt af massive mængder af alger, der har gjort vandet grønt i stedet for den planlagte blå farve.

Og nu er det faktisk gået endnu mere galt.

For den nymalede bund – til en pris af 100 millioner kroner – som Donald Trump selv på forhånd sagde skulle være »blå som det amerikanske flag«, er allerede begyndt at løsne sig rigtigt mange steder. Se her:

I det grønne vand kan her ses endnu et stykke af bundmalingen, der har løsnet sig.
I det grønne vand kan her ses endnu et stykke af bundmalingen, der har løsnet sig. Foto: Chip Somodevilla/AFP/Ritzau Scanpix

Det skriver også medier som CNN og nyhedsbureauet Reuters.

Ligeledes kan det ses på billeder fra stedet, at den blåmalede bund hænger som store flager i vandet bare to uger efter åbningen af det nyrenoverede bassin.

»Opgaven til 14 million dollar med at ordne bunden af bassinet falder fra hinanden foran øjnene af os,« som førnævnte journalist Jonathan Karl konstaterer.

CNN har talt med ejeren af det firma, Atlantic Industrial Coatings, der har stået for arbejdet med bassinet. Og har vist ham billeder af flagerne i vandet.

Servicearbejdere har nonstop kæmpet med at få ordnet problemerne med Lincoln Memorial Reflecting Pool.
Servicearbejdere har nonstop kæmpet med at få ordnet problemerne med Lincoln Memorial Reflecting Pool. Foto: Annabelle Gordon/Reuters/Ritzau Scanpix

Direktøren Eddie Wood mener ikke, at det er tydeligt, hvad der er tale om,

»Det er flere ting, vi skal kigge på, når vi vender tilbage i forbindelse med vedligeholdelsen, og hvis det her viser sig at være et problem, vil vi forsøge at løse det,« siger han.

Til Reuters siger turisten Robert Dale om synet af Lincoln Memorial Reflecting Pool.

»Efter at have set det vil jeg have pengene tilbage. Jeg mener, at pengene kunne være brugt bedre på noget andet,« siger han.

Det store bassin er tidligere blevet renoveret for over 200 millioner kroner under præsident Barack Obama, hvorefter algerne også vendte tilbage.