Endelig. 120 år efter det første forsøg blev gjort, har den amerikanske kongres gjort lynchning til en føderal hadforbrydelse.
Og lovgivningen kommer 65 år efter, at den 14-årige Emmett Till blev tortureret og myrdet af to hvide mænd i Mississippi.
Det er drengens navn, der har givet navn til loven: The Emmett Till Anti-Lynching Act.
Det har taget sin tid at gøre lynchning til en forbrydelse i USA. Lovgiverne har næsten 200 gange forsøgt at få en eller anden form for antilynchningslov gennemført.
Det første forsøg blev gjort i 1900, hvor George Henry White fra North Carolina – dengang landets eneste sorte medlem af kongressen – læste sit forslag op.
Det var helt uden fortilfælde, og den ville have gjort lynchning til en forbrydelse på landsplan. Loven døde senere i en komite...
Denne gang blev loven vedtaget med overvældende flertal. Blot fire stemte imod, mens 410 stemte for loven. Det skriver Sky News.
Den bestemmer, at lynchning nu kan give fængsel på livstid, bøde eller begge dele. Senatet har allerede sidste år vedtaget sin egen antilynchningslov.
»Vi har sendt en stærk besked om, at vold – og specielt racebaseret vold – ikke har nogen plads i det amerikanske samfund,« sagde Bobby Rush, kongresmedlem for Illinois.
Kongressens formand, Nancy Pelosi fra Californien, takkede Rush for at gå forrest i kampen for at få loven vedtaget og få de unge til at støtte op om den.
»Vi kan ikke nægte, at racisme, intolerance og had stadig eksisterer i Amerika,« sagde hun, skriver Washington Post.
At lynche en person betyder, at en gruppe mennesker dræber vedkommende for en påstået forbrydelse, ofte uden en rettergang.
Mellem 1880'erne og 1960'erne blev tusinder af, mest sorte, amerikanere lynchet. Det skete specielt i sydstaterne.
Mordet på Emmett Till i 1955 blev til et råb for borgerretsforkæmperne.
Teenageren fra Chicago var på besøg hos familie i byen Money i Mississippi. Han blev beskyldt for at flirte med den 21-årige hvide Carolyn Bryant, der var gift.
Det var en dødssynd for en sort dreng at udvise interesse for en hvid dame i det dybt konservative og racedelte syden i USA.
Adskillige nætter efter den påståede begivenhed bortførte Bryants mand Roy og hans halvbror J.W. Milan Emmett Till fra hans onkels hus.
De slog ham og dræbte ham med et skud i hovedet, inden de smed liget i Tallahatchie-floden.
Tre dage senere blev hans mishandlede krop fundet drivende i floden.
En jury, bestående af kun hvide medlemmer, fandt de to mænd ikke skyldige i Tills kidnapning og mord.
Et år efter, beskyttet af den lovgivning, som gør det umuligt at blive dømt for noget, man en gang før er frifundet for, tilstod de begge to mordet i et interview i et blad.
Loven, der bærer hans navn, skal nu sendes til Det Hvide Hus og præsident Donald Trumps underskrift.
Del:
