Nu er dit køleskab den nye frontlinje: Flere genstande i dit hjem kan være i fare
En række hackerangreb har de seneste måneder ramt Europa. Og det viser en sårbarhed – også helt ind i vores egne hjem.

En række hackerangreb har de seneste måneder ramt Europa. Og det viser en sårbarhed – også helt ind i vores egne hjem.

Nærmest uendelige mængder ting i dit hjem kan efterhånden kobles til internettet.
Men det kan være dybt problematisk, da de kan blive genstand for angreb udefra. En ekspert fortæller om truslen og kommer med konkrete råd.
I oktober kom det som et voldsomt chok, da køleskabe og frysere i omkring 700 supermarkeder i Frankrig pludselig fik skruet op for varmen.
Det gentog sig igen i november i en række lande rundt om i Europa som Sverige, Estland, Holland, Belgien, Grækenland, Frankrig og Italien.
Angrebene blev udført af ukendte hackere.
»De her angreb understreger bare, hvor sårbare vi er mange steder i vores samfund,« siger seniorforsker og ekspert i hybride angreb ved DIIS Flemming Splidsboel til B.T.
Ved angrebene i oktober og november var det supermarkedskæder, som blev ramt og måtte smide store mængder opvarmet mad ud, da temperaturerne i køleskabe nåede helt op omkring 50 grader.
Sårbarheden er dog ikke kun gældende for supermarkeder.
Det kryber helt ind i helt almindelige menneskers hjem, forklarer en førende ekspert.
»Der er mange ting, som folk køber, der efterhånden kan gå på nettet. Vaskemaskiner, køleskabe, kaffemaskiner. Og derfor er mit råd, at hvis man har en enhed, så skal man spørge sig selv, om man virkelig har brug for, at en tandbørste kan gå på nettet,« siger Jens Myrup, professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet, til B.T.

»Hvis ikke, så skal man slå den funktion fra eller sætte det op ordentligt,« uddyber han.
Jens Myrup har sat en række konkrete råd op for B.T., som folk kan benytte sig af, når det kommer til teknologi i hjemmet, der kan gå online.
Det er ikke kun indenfor hjemmets fire vægge, vi har ting, der kan tilgås af hackere udefra.
Også i garagen finder man noget, der nærmest kan overtages af personer med onde hensigter.
»Biler er også en mulig bekymring for helt almindelige personer. De kan hackes, og det er muligt at tænde, slukke, dytte, tænde lys og en lang række andre ting udefra, hvis de ikke er sikret ordentligt,« forklarer Jens Myrup, der har set konkrete beviser på, hvordan det kan gøres.
I de angreb, som ramte store dele af Europa over oktober og november, kan der muligvis være tale om hybridangreb fra eksempelvis Iran eller Rusland.
Hos helt almindelige mennesker vil det nok være mere sandsynligt, at det ikke er statsstøttede aktører, som står bag, hvis kaffemaskinen eller køleskabet på adressen hackes.
Men begivenhederne rundt omkring i Europa de seneste uger understreger bare, hvor sårbare vi efterhånden er blevet, når det kommer til online tilstedeværelse.

»Vi bliver nødt til at se på vores systemer, om de er sat ordentligt op,« siger Flemming Splidsboel.
I forbindelse med angrebene på supermarkeders kølediske og frysere var resultatet til at overskue.
Men meget tyder på, at de ukendte hackere også gik efter militære anlæg og ligefrem blodbanker.
Og det gør bare, at vi skal være bedre til at sikre os. Både privat og nationalt, mener Jens Myrup.
»De her angreb giver en træls smag i munden, når hackerne er gået efter vores fødevarer og eksempelvis også blodbanker,« siger han og uddyber:
»Og det minder om, at der er nogle omme bagved, som vil os det ondt.«