Opdatering: Opsendelsen af den amerikanske raket 'SpaceX Falcon 9' er udskudt, fordi vejret over affyringsrampen i Florida er for dårligt. Det oplyser den amerikanske rumfartsadministration, Nasa.
Hvis alt går efter planen, bliver der skrevet intet mindre end verdenshistorie onsdag aften.
Den nye milepæl for menneskets bedrifter bliver sat klokken 22.33 dansk tid, når to amerikanske astronauter med raketfart skyder af sted mod himmelrummet. Hvorfor det er så enestående, er der særligt to gode grunde til, som du kan læse herunder.
Begge begrundelser tager deres afsæt i mangemilliardæren og opfinderen Elon Musk, som kendes som stifter af elbil-producenten Tesla.
Hans stratosfæriske ambitioner for menneskeheden har udgjort det brændstof, der antændes på affyringsrampe 39A i Kennedy Space Center i den amerikanske delstat Florida.
»Alt, hvad Elon Musk gør, handler om den ultimative mission om at kunne sende mennesker til Mars, så vi kan overleve som art. Det er dét, der driver ham,« siger astrofysiker og chefkonsulent hos DTU Space Michael Linden-Vørnle.
Milliardæren har ud over at revolutionere bilismen stiftet rumfartsvirksomheden SpaceX med det formål at sælge rumrejser, hvilket i hans vision på sigt skal bane vejen for en kolonisering af 'den røde planet'.
Og det er som led i denne målsætning, at Nasa-astronauterne Doug Hurley (53) og Bob Behnken (49) i rumkapslen 'Crew Dragon' stryger til himmels, når de ni motorer i raketten 'Falcon 9' spyer ild fra samme platform, som Apollo-astronauterne brugte under månemissionerne.
Navnet er iøvrigt en hyldest til 'Star Wars'-filmene, hvor Harrison Ford i skikkelse af karakteren Han Solo ses accelerere til lyshastighed i rumskibet 'Millennium Falcon'. Tallet 9 henviser til rakkettens ni 'Merlin'-motorer.
Og så tilbage til, hvorfor onsdagens raketopsendelse betragtes som en skelsættende begivenhed.
Den første hovedårsag til dette skyldes, at der er tale om, at et privat selskab står for hele molevitten. Det amerikanske rumagentur Nasa har ganske enkelt outsourcet arbejdet til SpaceX.
»Der har altid været store firmaer, der har bygget raketter for Nasa, som så har stået for driften. Det nye er, at man nu har private til at løse hele opgaven, så det er en ny æra, der begynder, fordi man har outsourcet hele arbejdet,« siger Michael Linden-Vørnle.
Nasa-boss Jim Bridenstine har forud for opsendelsen da også fortalt, at samarbejdet med SpaceX anses for at være en gamechanger. Det nationale rumagentur forventes at blive 'blot' én kunde blandt flere, der booker plads i SpaceX' rumkapsler, i stedet for at Nasa ejer rumfartøjerne selv.
»Vi starter på en ny æra – en æra, hvor rummet bliver tilgængeligt for flere end nogensinde før,« lød det fra Jim Bridenstine.
Hans udtalelse leder os hen til næste grund til for, hvorfor onsdagens opsendelse af den 70 meter høje raket, der vil blive overværet af USA's præsident, Donald Trump, vil indskrive sig i historiebøgerne.
Slut med dyre engangsknald
Teknologien bag 'Falcon 9' gør det nemlig væsentligt billigere at rejse i rummet. Således betyder Elon Musks kommercialisering af rumrejser, at den nuværende pris for et sæde til et kig til Jorden fra rummet skal falde fra omkring 350 millioner kroner til blot en enkelt million.
Det skal blive resultatet af, at det ufatteligt omkostningstunge udstyr kan genbruges.
»Genanvendelighedstanken gennemsyrer det hele, for det kan gøre rumforskning rentabel og dermed billigere,« siger Michael Linden-Vørnle.
Det står i kontrast til tidligere tiders ekstremt dyre engangsknald.
»Man havde forsøgt at øge genanvendeligheden med de gamle rumfærger, men det fungerede ikke. De var for indviklede til, at man kunne vedligeholde dem. Man skulle splitte dem ad og samle den igen efter hver opsendelse,« siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter:
»Det svarer til at bygge en flyvemaskine, hver gang man skal til USA, for så at smide den væk igen. Det går ud over billetprisen.«
Der er konkret tale om, at den nederste del af raketten selv finder vej til Jorden igen.
Så når Doug Hurley og Bob Behnken fortsætter deres tur i 'Crew Dragon' til den internationale rumstation ISS, efter rumkasplen er adskilt fra raketten, så skal 'Falcon 9' gerne lande kort efter på kloden igen.
Selve rumskibet kan holde sig i rummet i omkring 110 dage, hvilket sætter rammen for, hvornår astronauterne foretager returrejsen.
Indtil da indgår de to erfarne rumrejsende i det daglige arbejde på ISS.
SpaceX har 83 gange tidligere sendt 'Falcon 9' til vejrs. Først nu er både Elon Musk og Nasa så overbevist om rakettens pålidelighed, at der skal mennesker med om bord.
For det er naturligvis ikke uden risiko at sætte sig ovenpå 360.000 kg brændstof og så sætte ild til den. To gange er det gået galt, idet at raketten er eksploderet.
»Der er altid en risiko, når man sætter folk op på toppen af det, der ret beset er en kontrolleret eksplosion,« siger Michael Linden-Vørnle.
Men nu er det altså slut for amerikanerne med at leje sig ind hos russerne. Det har nemlig været russiske Sojuz-fartøjer, der har transporteret amerikanere til rummet, siden USA lukkede sit eget rumfærgeprogram for ni år siden.
Det har sat spørgsmålstegn ved, hvilken nation der er den førende i rummet, lyder det fra Michael Linden-Vørnle.
Men nu tegner alt til, at USA generobrer førstepladsen som den nation, der hersker over den nærmeste del af solsystemet.
Perspektivet er ifølge astrofysikeren, at der på sigt kan drives minedrift uden for Jordens sfærer.
»Det, at USA selv får kapaciteten til at sende astronauter op, gør dem uafhængige af Rusland, og så kan amerikanerne igen sige, at vi er den førende rumnation'.«
