Det tog 200 år at bygge den. Den har overlevet to verdenskrige, vandalisme, planlagte terrorangreb.
Men det tog blot få timer at forvandle store dele af dét, der i århundreder har stået som et af byens og landets stolteste symboler, til aske.
»Jeg er knust. Det er et uvurderligt tab. Notre Dame må overleve. Det er hele menneskehedens arv,« som byens tidligere borgmester Bertrand Delanoë dybt bevæget sagde ifølge The Guardian.
Han var ikke ene om at have stærke følelser, da grådige flammer mandag aften omsluttede den historiske katedral i Paris' centrum.
Det var, som om det var folkets sjæl, franskmændenes hjerte, der brændte med den.
For bortset fra enkelte perioder i landets historie har Notre Dame i knap tusinde år stået som symbolet på storhed og stolthed.
Da den første sten - 130 meter lang og 48 meter bred - blev lagt i 1163, var det nemlig fundamentet til byens nye status, den skulle symbolisere.
Det var lykkedes Ludvig VII at forvandle Paris til et politisk, kulturelt, økonomisk og intellektuelt magtcentrum.
Øen Île de la Cité midt i Seinen i Paris var ifølge 'Den store danske' allerede et kirkeligt og verdsligt centrum.
Her skulle - beordrede kongen - opføres et religiøst monument, der kunne måle sig med byens nye status.
Men der skulle gå 200 år, før Ludvig VII's ikoniske monument stod færdigt og tronede over den franske hovedstad.
Siden har katedralens tykke mure stået som tavse vidner til store historiske begivenheder.
Det var her, at Henrik VI af England blev kronet til konge af Frankrig i 1431. Her, at Jakob V af Skotland i 1537 blev viet til Madeleine af Frankrig.
Her, at kroningen af Napoleon fandt sted i 1804. Og her, at Jeanne d'Arc blev helgenkåret i 1920, knap 500 år efter at hun blev brændt på bålet som kætter.
Men knap så lykkelige begivenheder har også været en del af Notre Dames skæbne.
To gange tidligere er voldsomme brande brudt ud. Begge gange er dét, der indtil mandag aften stod som en juvel inden for gotisk arkitektur, blev genopbygget.
Men også vandalisme har katedralen stået model til.
Frihed, lighed og broderskab var slagordene under den franske revolution, som blev skudt i gang i 1789.
Folket krævede selvbestemmelsesret, gik til kamp mod enevælden, som kirken - og dens stolteste symbol - var repræsentanter for.
De 10 klokker i sydtårnet, der gennem århundreder havde varslet store begivenheder, blev smeltet om til kanonkugler. Kirkens indre blev skændet af de rasende folkemasser.
Notre Dame lå således i ruiner, da Napoleon kronede sig selv til kejser. Men at den smukke katedral genfandt sin storhed, skyldtes især Victor Hugo.
Det var ham, der med den legendariske roman 'Klokkeren fra Notre Dame' fra 1831 udødeliggjorde byens monument.
Den gribende historie om den pukkelryggede klokker Quasimodo og sigøjnerpigen Esmeralda kender de fleste af os nok bedst fra Disneys tegnefilm og utallige filmatiseringer.
Men i romanen indgår også maleriske beskrivelser af katedralens forfald.
Bogens enorme succes skabte på ny opmærksomhed om den historiske bygning, og i 1844 blev endnu en restaurering iværksat.
Ikke kun Notre Dames ydre har dog en historisk betydning. Dens indre har ligeledes i århundreder været hjemsted for nogle af de største religiøse ikoner.
En del gik tabt under den franske revolution. Men blandt kirkens måske vigtigste relikvie var den tornekrone, som Jesus angiveligt bar, da han blev korsfæstet.
Trusler mod kirken er også en del af dens historiske arv. Og i nyere tid ikke mindst terrortrusler.
Flere gange er det således lykkedes fransk politi at afværge terrorangreb på den ikoniske katedral.
Da branden brød ud mandag aften, var manges første tanke da uden tvivl også, at der var tale om et terrorangreb.
For det tragiske orange skær over den parisiske himmel, det skræmmende øjeblik, hvor katedralens gotiske spir bukkede under for flammerne, sendte uvægerligt tankerne til 11. september-angrebet i USA.
Men det var ikke terror. Meget tyder på en menneskelig fejl i forbindelse med det igangværende restaureringsprojekt.
800 år gamle bjælker er forvandlet til aske. Det ikoniske spir er borte. Men grundstenene, fundamentet, symbolet på hele den franske folkesjæl, står endnu.
Og som det er sket så mange gange før i historien, vil Notre Dame rejse sig igen.
Kilder: The Guardian, New York Times, Wired, BBC
