Den ikoniske katedral Notre Dame blev lovet milliarder efter den hjerteskærende brand, men der er tilsyneladende langt fra tanke til handling.

Flere franske rigmænd var nærmest ved at snuble over hinanden af ivrighed for at tilbyde penge, da Notre Dame stod i flammer i april i år. To måneder senere har den verdensberømte katedral dog ikke set så meget som en eneste krone.

Det fortæller Andrë Finot, pressechef for Notre Dame, til det amerikanske medie USA Today.

»De store donorer har ikke betalt. Ikke en eneste cent (øre, red.),« siger Andrë Finot, seniortalsmand for Notre Dame.

»Pengemændene vil vide præcis, hvad deres penge går til, og de vil godkende, om de synes, det er dét, deres penge skal bruges til, så deres penge ikke bare går til arbejdernes løn,« fortsætter han.

Den franske rigmand François-Henri Pinault, som er chef for luksuskoncernen Kering og investeringsfirmaet Artemis, var den første til at vifte med sin fyldte pengepung i kølvandet på branden.

François-Henri Pinault nåede dog knap at tilbyde intet mindre end 100 millioner euro (knap 750 millioner kroner) til genopbygningen af katedralen, før han få timer senere blev overgået af Frankrigs rigeste mand, Bernard Arnault, der lovede det dobbelte.

Men indtil videre har der altså ikke været meget handling over de gyldne tilbud, og derfor er det hovedsageligt amerikanske og franske borgere, der har stået for betalingen af genopbygningen gennem diverse fonde.

Deres penge har blandt andet finansieret de 150 arbejdere, der lige nu er beskæftiget med at renovere kirken.

Sammenlagt har Notre Dame-organisationen modtaget 3,6 millioner euro (27 millioner kroner).

Hovedarkitekten bag genopbygningen af Notre Dame, Olivier de Chalus, virker dog ikke umiddelbart bekymret over, at de franske rigmænd indtil videre ikke har punget ud.

»Det er lige meget, at de store donorer ikke har betalt endnu. Det er først omkring 2020, når spiret og de store beslutninger skal tages, at vi har brug for de store mængder penge,« siger han til USA Today.