I lyset af den opblussede konflikt i mellemøsten, har Norwegian valgt at indstille alle flyvninger til og fra Dubai til og med 15. marts.

Det bekræfter de over for norske Dagbladet.

»Vi har mange passagerer dernede, og vi gør, hvad vi kan for at hjælpe, som situationen er nu. Vi vurderer også situationen løbende,« siger pressechef Catharina Solli til Dagbladet.

Selskabet flyver heller ikke til Larnaca på Cypern tirsdag, skriver Reuters ifølge Dagbladet.

Dubai har været ramt af angreb, efter Israel og USAs angreb på Iran.

44-årige Ditte, der er på ferie i Dubai, fortæller til B.T., at hun og familien er 'rystet' over angrebene.

Læs mere om det her.

Opdateres...