Den amerikanske præsident Donald Trump har beordret verdens største hangarskib U.S.S. Gerald R. Ford til Mellemøsten.

Og meldingen har udløst rygter om muligt angreb i regionen.

En krig mellem USA og Iran kan derfor være nært forestående. Og nu tager det norske forsvar konsekvensen.

De norske væbnede styrker bekræfter nu over for VG, at de har evakueret norske soldater fra Irak.

De har omkring 60 soldater i Irak og Jordan, lyder det.

Hvis USA og Iran ender i krig, frygtes det, at amerikanske militærbaser, hvor nordmænd har været stationeret, kan blive et mål.