Norsk tankskib angrebet i Oman
Der opstod en brand på skibet som følge af angrebet.

Der opstod en brand på skibet som følge af angrebet.

'Stolt Magnesium' er tirsdag blevet angrebet ud for Oman.
Der er tale om et norsk kemikalietankskib, som er ejet af den norske virksomhed Stolt-Nielsen.
Det bekræfter virksomheden til det norske medie Finansavisen.
Angrebet fandt sted omkring 00.40 lokal tid i Det Arabiske Hav, hvor skibet blev ramt af »en eksplosion fra en uidentificeret ekstern genstand.«
Videre lyder det, at angrebet medførte en brand i maskinrummet - mediet skriver, at alle ombord på 'Stolt Magnesium' er i sikkerhed.
Omtrent samtidig med angrebet blev to tankskibe med tilknytning til De Forenede Arabiske Emirater ramt af iranske krydsermissiler, hvilket skete få timer efter at USA havde gennemført nye angreb mod Iran.