Det norske skakikon Magnus Carlsen og konen Ella Victoria Carlsen er blevet forældre for første gang.

Det skriver norske NRK.

Nyheden om skakstjernens faderskab, har også kastet en atypisk gratuliering af sig. Skak-platformen Chess.com, har nemlig ønsket Carlsen tillykke på de sociale medier. 

Til lykønskningen har Magnus Carlsen skrevet 'Tak' efterfulgt af et rødt hjerte.

Tidligere har han på en podcast snakket om ønsker om at få et barn, inden konen blev gravid. 

»Jeg føler ikke presset, men det er helt sikkert noget, jeg gerne vil. Om ikke nødvendigvis med det samme, så vil jeg det på lang sigt. Jeg synes, det er utrolig dejligt både at være onkel, men også at have venner, der får børn. Man får nogle voksenpoint, simpelt sagt,« sagde Carlsen i episoden.

34-årige Carlsen har i sin karriere vundet alt, der er værd at vinde. Han har 16 VM-guldmedaljer, og har vundet VM i hurtigskak fem gange.

Magnus Carlsen og konen blev gift i januar tidligere i år.