Norsk politi fastholder dets hovedteori om, at den forsvundne milliardærfrue, Anne-Elisabeth Hagen, er blevet dræbt. Det eneste livsbevis stammer fra oktober 2018, og en ny besked fra de formodede kidnappere 8. juli 2019 ændrer ikke noget.

Den 69-årige Anne-Elisabeth Hagen, der er gift med en af Norges rigeste mænd, forsvandt fra sit hjem i Lørenskog nær Oslo onsdag 31. oktober 2018. Sidste livstegn var klokken 09:14, da hun havde en telefonsamtale med et familiemedlem. Da hendes mand - Tom Hagen - kom hjem fra arbejde klokken 13:00, var hun væk. Tilbage lå en seddel med et krav om løsepenge for 90 millioner norske kroner i kryptovaluta og en trussel om, at Anne-Elisabeth ville blive udsat for skade, hvis Tom Hagen kontaktede politiet.

Politiet har udtalt, at man tror, at Anne-Elisabeth er blevet dræbt af sine bortfører.

Der er blevet spekuleret i, at bistandsadvokat Svein Holden vil kommentere en oplysning bragt hos VG lørdag 3. august om, at familien i juli skulle have betalt 7,5 millioner danske kroner til kidnapperne for at få et livstegn fra Anne-Elisabeth.

Avisen erfarede, at kidnappere angiveligt skulle have kontaktet familien med et krav om penge for at give et tegn på liv, og at familien imødekom kravet.

Udbetalingen skulle være sket i juli i år - blot to uger efter, at politiet fortalte, at man arbejder med en teori om, at Anne-Elisabeth Hagen var blevet dræbt.

Familien modtog angiveligt aldrig noget livstegn fra kidnapperne.

Ejendomsmatadoren Tom Hagen har ifølge norske Aftenposten en formue på omkring 1,3 milliarder danske kroner.

Ægteparret har tre børn og flere børnebørn.