Promillen var på mindst 3,67.
Men alligevel satte en norske mand sig ind i en bil i december sidste år. Og så gik det galt.
Han endte med at kollidere med en taxa i Oslo, skriver Nettavisen.
Ifølge Sundhed.dk kan en promille over 3 »være dødelig« – og her skal det tilføjes, at den norske mand først fik taget sin blodprøve to timer efter færdselsuheldet.
Nu er han blevet dømt ved retten, hvor han erkendte alt. Både spirituskørsel og at have forårsaget kollisionen.
Derfor kan den norske mand se frem til ubetinget fængselsstraf på 24 dage. Samt en bøde i omegnen af 60.000 danske kroner.
»Sigtede havde en meget høj promille, som førte til, at han udsatte andre trafikanter for fare,« lyder det i dommen.
Desuden har han fået frakendt kørekortet i tre år.
Taxachaufføren kom ikke til skade ved uheldet, og vedkommende fik samtidig tilkendt en minimal på små 400 danske kroner for den tur, han gik glip på grund af hændelsen.

